Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ISLANDS J’RKSSEV.r.SEÍÍ.
17
T Sammenhæng hermed see vi ogsaa, hvorledes der i de
senere Aartier i Reykjavik har dannet sig et Bibliothek, som
lor Øieblikket tæller omtrent. 8000 Bind, og som iøvrigt
har den udmærkede og for Island varmtfølende danske
Professor Rafns Bestræbelser at takke for sin Opkomst;
der er desuden tillige opstaaet en Presse, som for
Øieblikket repræsenteres af tvende politiske Blade 1* j c’» —
ðólfr eller den o N a<tio n a le •<, som udkommer i Numere
om Aaret, hvert omtrent halvt saa stort som den svenske
’Post- och Inriks Tidning», og Islending ur, hvis Format
er noget større, men hvoraf der paa den anden Side kun
udkommer et mindre Antal Numere. Ligesaa tindes i
Reykjavik et Trykkeri, eller som det hedder »Islands
Tryk-smedTe», som i dette Land, der en lang Tid har været saa
betynget af Monopoler, endnu bevarer Eneret til
Andagts-bøgers Trykning for Islaud.
I)en anden Bogtrykkerpresse i Landet tindes i Akureyri;
fra den udgaaer ligeledes et Ugeblad NorÖanfttri,
Islands tredie Tidende. Bogtrykkerkonsten indførtes i Island
Aar 1531, da den første i Landet trykte Bog udkom.
De nævnte Blade, eller i det mindste det. første og det
sidste, have en i Forhold til Landets ringe Befolkning, der i
Aaret 1864 kun udgjorde 06,000 Personer, temmelig stor
Udbredelse — |»jóöólfr Aar l8t)5 1,200 Subscribenter —
hvilket let lader sig forklare deraf, at alle Islændere ikke blot
kunne læse, men ogsaa gjerne læse, og fremfor Alt med stor
Interesse deeltage i de Begivenheder, soin angaae deres Land.
De have heri meget tilfælles med deres norske
Stammeden allerfordeolagtigste. Vistnok kan man her som
andetsteds hore Bekymringer udtalte over Hovedstadens Lukkeiser,
især forsaavidt Skoleungdommen angaaer. Ja Rectoren selv
anseer Stadeu. som Skok-n? Sæde, lur ut være under al
Kritik. Men om deiino Hectors Begreb i Opdragelsesfaget kan
man faae en lille Forestilling ved hans Yttrint?, at han helst
vilde have Skolen forlagt til Viðey. en af Holmene i Fjorden
udenfor Reykjavik. Der. mente han. vilde han kunne
opdrage sine Skoledrenge efter et bedre Forbillede, end det..
Reykjavik kau levere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
