Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
40
LEÖEMSBYOSßiG 00 DARWINS THEORI.
smukke Piger«. Da jeg nu vel vidste, at Reykjavik af
Indbyggerne regnes med til Sydlandet, da det ligger i Sydamtet,
skjøndt paa Landets Vestkyst, var jeg meget fristet til at
svare hende, at jeg ikke havde seet flere end Een. Men
for Læseren maa jeg dog oprigtigt tilstaae, at jeg virkelig
har seet »mange smukke Piger» saavel paa Syd- som paa
Gst-og Nordlandet i Island; Vestlandet har jeg ikke besogt, mel»
jeg tvivler naturligviis ikke om, at de ogsaa have hjemme der.
Idet jeg antager med disse Ord at have opfyldt min
Pligt mod det smukke Kjøn, skal jeg med laa Ord omtale
det andet. Kjøn. Jeg maa da bemærke, at Islænderens Ydre
ligner Svenskerens eller Normåndens i de nordligere Dele
af disse Lande, forsaavidt de ere mig bekjendt. Islænderne
have ligeledes eu kraftig Legemsbygning, ere velvoxne og
symmetrisk formede. De kunne i Regelen ikke kaldes smukke,
skjøndt man ofte kan træffe prægtige Ansigter iblandt dem.
Som noget Mærkeligt anfører man den ofte forekommende
stærkere üdbuening af det Hvide i Øiet* imod hvad der er Tilfældet
hos andre Folkeslag, llvad der med Hensyn til Legemsbygningen
udmærker Islænderen er hans ioinefaldeude stærke
Undersætsighed, bans lange Liv og korte Been. Etter Darwin
kunde man forklare Islændernes Kortbenethed saaledes:
Ri de vei ene ere (»aa Grund af den langvarige Færdsel i de
samme Spor paa mange Steder blevne fordybede, især hvor
Jordbunden har været blød, medens den ikke nedtrampede Mark,
der begrændser Stien, har hævet sig ved Græstørvens Væxt,
hvorved d« paa begfie Sider af Veien opstaaede Jordvægge,
ved en og anden storre Steen, kunne blive særdeles farlige
for dem, der have lange Been, idet. slige Folk let i stærkt
Trav kunne brække en Fod eller et Been mod disse
ubehagelige Hindriuger — derfor er det naturligviis nodvendigt
for Islænderne at have korte Been. Og da Naturen altid
sørger for at forsyne Slægten med den nødvendige
Legemsbygnings ere Islændernes Been i Tidernes Lob blevne kortere
og kortere, efterhaanden som den tusindaarige Færdsel har
gjort Veiene dybere og dybere.
Denne dybsindige Forklaring udgiver jeg dog ikke for
min, men for init Vedkommende forestiller jeg mig, at Aar-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
