Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
44
HEISE INI’ I LANDET
idet man jo fra ei høiereliggende Punkt kan skue ud over en
betydelig Deel af Landet, saa at man forholdsviis ikke
behover at gjöre lange Reiser, for at faae en Oversigt over
Landet i det Store — det Andet er Tilfældet, idet man jo
allerede flere Dage forud for Exempel kan have den Fjeldtop
i Sigte, hvorunder man forst seent kommer til at færdes,
og da den særdeles meget indskaarne og njevne Overflade
i betydelig Grad forstørrer det Kvadratrum, som Landet eier,
seet i Fugleperspektiv.
Mandagmorgen deu 12te Juni forlod jeg Reykjavik, i
Selskab med en Familie fra Haudelspladsen Eyrarbakki,
Kjøbmand Thorgrimsson, en indfødt Islænder, med Kone og
Jiørn, der efter et Vinterophold i Kjobenhavn vendte tilbage
til deres Hjem. Eyrarbakki ligger, som man seer paa
Kortet, paa Islands Sydkyst paa den venstre Strand af en
at »Landets største Floder Olfusá, der har sin egentlige
Kilde paa Lángjöknll. hvor den kaldes Hvi ta, men under
sit Lob optager flere større Vanddrag og, efterat den har
forenet sig med l’ing val la-Soens Udløbselv, antager det
fornævnte Navnet Olfusá. Reisen dertil fra Reykjavik kan
mageligt, naar Veien er nogenlunde god, tilbagela?gges i ti
Timer, men da Veien nu var jammerlig, og Karavanen desudeu
tildeels bestod af smaa Børn, der ikke kunde udholde et stærkt.
Ridt, blev den denne Gang længere; jeg troer vi vare fjorten
Timer paa Veien, Fajrgefarten over Olfusä iberegnet. Det
blev derfor en af mine længste og moisommeligste Dagsreiser.
Morgenen var rigtignok klar og lovende, da vi forlod
Reykjavik, men saasnart, vi naaede den saakaldte Ska rd, eller
Fjeldpasset mellem Vilils- og ileugilsfell, indhylledes vi i
en Taage, der den øvrige Deel af Dagen betog os enhver
Udsigt , og som undertiden til vor særlige Fornøielse opvartede
med et lille Regnskyl. Det var derfor med et eget Velbehag,
at jeg om Aftenen traadte ind i det gjestfrie og hyggelige Huns
ved Eyrarbakki, for der at glemme Dagens Besværligheder.
Veien mellem Eyrarbakki og Reykjavik er forresten ikke
uinteressant, skjøndt lidt eensformet, idet den for
Størstedelen gaaer over gamle Lavastromme, eller som de paa
Islandsk kaldes braun. Den förste Gang. man færdes over
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
