Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LAVASTUOMMI.
disse Lavastromme, maa man med Forbauselse betragte deres
mangeartede Fonnationer, idet Ydersiden deels dannes ai
Hade, langstrakte, i Midten næsten altid brustne Hvælvinger
med ophoiet og bueformet Overflad«, deels af takkede,
porøse, ligesom opbrudte, mere eller mindre phantastiske
Lavastykker, som stikke frem fra et mere jævnt,
ligeledes hvælvet Underlag, deels af løse Steen af vexlende, tuen
sædvanligviis mindre Omfang, der danne løstsammenføiede
Volde, som knirke naar man gaaer paa dem, som Følge af de
under Fodtrykket mod hverandre skrabende, skarpkantede,
porøse Stene, der naturligviis ere utilgængelige for Ridende. Det
første Lag hraun har naturligviis dannet sig, madens Lavaen
flod frem i fuldkommen smeltet Tilstand, og er senere stivnet,
samt har ladet Overfladen være urart; det andet, naar den
allerede begyndte at stivne paa Overfladen, men dog endnu
nogon Tid vedblev ai flyde frem, hvorved do paa Overfladen
stivnede Stykker opbrødes, og tilsidst det tredie, naar
Lavastrommen brød frem med større Hastighed, saa at ved
Afkølingen ingen skiveformede Stykker have kunnet danne sig,
men Overfladen sønderbrødes i smaa Stykker. En
Lavastrøm , der naturligviis altid er flydt frem i en Dal, saasnart
den nemlig har forladt den ofte noget ophøiede kratermunding,
og naar den er nyere, sædvanligviis ikke i nogen betydelig
Grad har forandret Overflade, fremviser derfor heller ikke
i Almindelighed nogen høi Ryg, men ligger nogenlunde
jævn-strogs med Dalen selv, skjøndt den altid danner en mere eller
mindre steil Skrænt mod den omgivende Mark. Den udmærker
sig derfor ikke som et særskilt Bjerg, men gjenkjendes, deels
og især paa et af de forud nævnte Kjendetegn, paa Massens
Beskaffenhed og paa den Størknemaade og Porøsitet, som Stenen
ogsaa fremviser i det Smaa, deels ved sin Piant.etomhed,
idet i det mindste de nyere Lavastrømme ofte ikkun ere
bedækkede med lidt graat Lav, med hvilket] de sorte nøgne
Lavasletter danne den eneste Farvevexel. Naar Krannet bliver
ældre, begynder Græsset dog at voxe der ,1 först
strøg-viis og i de fugtigere Sænkninger, og saa efterhaanden
over større og storre Strøg, indtil det efter nogle
hundrede Aar, hvis Forholdene overhovedet ere gunstige, heelt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
