Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•V N B EFAL IS G S B HK V.
51
lighed og Bryderi med dem — énart ere de vanskelige om
Morgenen at laae fat paa, uaar den Reisende vil tage
afsted, snart ville de ikke folge Veien, naar de skulle drives
frem, snart mangler en Sko, snart bliver en Hest halt osv. —
og for det Tredie stolede heelt og holdent paa Islændernes
velvillige Imødekommen mod Fremmede, saa foretrak jeg
den sidstnævnte Maade, men var ogsaa, etter hvad man
senere har fortalt mig, den eneste udenlandske Reisende,
son» har gjort Touren paa denne Maade, hvilket jeg
alligevel aldrig havde Grund til at angre.
Derimod havde jeg fra Reykjavik torsynet mig med et
Anbefalingsbrev til de Steder, jeg vilde besøge paa Reisen
gjennem Landet henimod Ostkysten, udfærdiget af den ærede
Rcdaetenr af l’iódólfr, Overreisprocurator Jon G
udmund s son, til hvem jeg var henviist af en Ven i
Kjoben-havn — fra Kjøbenhavn havde jeg desuden en Anbefaling
fra den dava^rende Justitsminister, Geheimeraad 13 ræs trup
til Stiftamtmandskabet i Reykjavik, der dengang forestodes
af den gamle velvillige Etatsraad og C’ommandeur af
Danebrog Jonassen, hvilken Anbefaling den svenske Minister
Bjørnstjerna forskaffede mig. Ved Hjelp af denne
Anbefaling modtog jeg for min Afreise fra Reykjavik nogle Skrivelser
fra Stiftamtmanden til forskjellige Myndigheder og fremragende
Personligbeder i Landet. Saaledes udrustet antog jeg, at jeg
med tilstrækkelig Sikkerhed kunde vove mig alene ud paa
Reisen gjennem dette fredelige Land.
Efterat jeg om Middagen den 13de Juni havde taget
Afsked med den elskværdige Familie paa Eyrarbakki, som
jeg overeensstemmende med en Reisendes sædvanlige, sørgelige
Skjebne knap havde lært at kjende, førend jeg maatte skilles
fra den, fortsatte jeg min Reise langs Kysten, ledsaget af
en hæderlig liotide som Veiviser, over en sparsomt ined
Græs bevoxet Sandslette, hvor lose Lavablokke ståk frem
af Sandet. Jeg havde nu paa ganske faa Undtagelser nær
en jævn og Had Vei lige til Østkysten af Landet, det vil
sige, jeg skulde ikke over noget Fjeld, men vel over Moser,
Sandsletter «»g Gruusorkener, samt over alle de store Elve
4"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
