Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SROGAÍ’OSS.
01
den ved Ankomsten til en Bær aldrig udeblivende Kop Kalle.
Vi toge saaledes hjem, som det hedder i Island, naar man
tager til en Gaard, selv om inau forøvrigt er nok saa
ubekjendt der; ved Hjelp af min tidligere Vert havde jeg snart
stiftet Bekjendtskab med min nye, den døve Sira Kjartan
i Skögar.
Iler modtoges jeg rned al mulig Velvillie og besaae siden
l’osseu, hvilket dog landt Sted i en tin ltegn, hvorfor den
ikke dengang fremkaldte samme Indtryk som Seljalandsfos
— dens Omgivelser vare heller ikke fuldt saa behagelige,
uagtet Vandmassen og som Følge heraf ogsaa Virkningen var
større.
I denne Fos skal Troldkarlen prasi, om hvem Mere
siden, have nedsænket en Kiste, fuld af Guld og
Kostbarheder. Før kunde man see Kanten af Kisten, og efter Midten
af det 17de Aarhundrede prøvede Kogle paa at faae fat i
den, men ved det første Forsøg herpaa forekom det dem, at
deres Gaarde stode i lys Lue og de afstøde fra dette Forehavende.
En anden Gang havde de faaet fat i deu Ring, som sad i
Enden af Kisten, men da de vilde trække den til sig, gik
den af, saa at de ikke tik Andet end Ringen, der, som man
nu fortæller, sidder i Kirkedoren i Skógar.
Dagen derpaa begav jeg mig atter paa Vei, efterat jeg havde
• ombyttet Sira Bjørns Folgeskab med Sira Kjartans. Jeg
ventede mig denne Dag eu særlig Fornøjelse af at kunne beskue
Eyaljallajokulls Skrcdjokcl eller Gletscher, den saakaldte
S o I h e i m aj ö kuli og dens Jøkelelv, den berygtede F ú 1 i 1 æ k r:
den ildelugtende Bæk, et af Islands farligere Vanddrag.
Efterat jeg havde fulgt den almindelige Vei til Elven, hvilken
Vei gik over en aldeles ufrugtbar, gruushesaaet Ørken, Skógasand
kaldet, red jeg op langs den til Enden af Skredjökelen, saalangt
man for Øieblikket kunde komme, og naaede da et Puukt,
hvor eu af de fiere Stromme, der dannede Elvens Kilder,
sprang ud under Jökeleu. Jeg troer dog neppe, at dette var
ITovedarmen, men det taagede Veir og den fra Vandet
opstigende Damp hindrede mig dengang i en fuldstændig
Oversigt. .lökelens Kant var aldeles sort, og Isen skjult under
det, fedtede Gruus, som ved Ismassens Smelten var kommet op
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
