Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MYIUUF.SSANWl.
75
sorte, ode, fygende Sand, paa hvilket man ikke saae nogen
Grændse - var netop min Vei. Ved Foden af Fjeldet, hvor
Sandet umiddelbart tog sin Begyndelse, skiltes jeg Ira Sira
Magnus og begyndte den eensomme Fart. over denne
Sandorken, idet jeg fulgte de i kort Afstand fra hinanden som
Veivisere opreiste Stænger, glad over at have den temmelig
skarpe Vind paa Ryggen, medens jeg sejlede over dette
Sandhav. Sandet, som for det meste bestaaer af en los,
tin Masse, i hvilken Hestehovene synke ned næsten ved
hvert. Skridt., og som saaledes er temmeligt besværlig at vade
over, gennemskæres af trende Elve, der have deres Kilder
paa MvrdalsjökulJ, men dog for (’)ieblikket ikke forte videre
betydelige Vandmasser. Det fugtige Sand paa deres Bund
vår naturligviis endnu sortere end det torere Ørkensand; i
en af disse Elve, Mulakvisl, som desuden lorte snavset
Jökølvuml, tik Vaciilmasse.n paa Grund af disse forenede
Aarsager næsten Udseende af Blæk, eller i det. mindste af
Kaffe med meget lidt Flode i. Det var saaledes en smuk Suppe,
som man siger. Den lose, af Vandet udhulede Strandbred
langs disse Elve var desuden undertiden saa steil, }it Hestene
næsten siddende paa Halen maatte lade sig glide ned derad.
Dette ere dog de islandske Tl este i Almindelighed ikke bange
for, thi man kan virkelig faae dem til at gaae over utroligt
steile Steder. Ligeledes ere de ikke uvillige til at springe
over mindre Aalob eller deslige, især naar deres fiistinct
siger dem, at Bunden i Aaen er blod. Naar de gaae lose,
kan man have Leilighed til at see dem udføre virkelige
Saltomortaler f. Ex. ned foran en lodret Væg, der er høiere end
k Hesten selv.
Paa. den vestlige Deel al Mvrdalssaiulr, altsaa paa den
Side, hvor jeg først betraadte det, hæve sig to ofonnede
Fjelde, det ene nordfor, det. andet sydfor den sædvanlige
Ridevei. Det sidste, det, forud omtalte Hjörleifshöföi,
haien gammel, historisk Navnkundighed. Iler landede nemlig, i
Aaret 874, en af Islands förste Nybyggere, Hjörleifr, men
lokkedes det følgende Foraar af sine irske Trælle til en
nærliggende Skov, for at søge efter en Björn, som de forrædersk
indbildte ham havde viist sig der, og blev der tilligemed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
