Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
100 "VAD MAN FORSTAAER VED AT ..TIGGE" SIG FREM.
Om Efteraaret foretages Nedslagtningen af de overflødige
Lam, hvis Kjød sælges til Kjobmændene for 6 til 8 Skilling
Pundet, saltes og bliver til Handelsvare. Meget deraf
spises naturligviis ogsaa i Landet selv.
Man seer saaledes heraf, at om der just. ikke er saa
stor Afvexling, kan man dog leve ret godt endog i det Indre
af Laudet, og dette vilde være Tilfældet i enduu høiere Grad,
hvis Maden altid var lavet med den fornødne Reenlighed. I
Hörgsda 1 r havde jeg deu Tilfredsstillelse at kunne glæde
mig herover; thi Stedets Eieriiide, en formuende
Præsteenke fra Reykjavik, holdt sit Huus i god Orden.
Det islandske Sprog besidder et Ord, der klinger lidt
underligt for vore Øren: l>iggja. Det bruges nemlig ikke i
deu active Betydning af at tigge, hvilket det senere
har antaget, men i den passive: at faae, modtage.
Naar man kommer til en Gaard, gjøres der En ofte det
Spørgsmaal: Vil I þiggja Kaffe hos mig? Eller: Vil I
J)iggja Mad? Hvorpaa mau naturligviis kun kan svare Ja,
hvis man nemlig vil have Noget. Jeg tilstaaer, at det i
Begyndelsen forekom mig lidt besynderligt paa denne Maade
at reise om og tigge« Maden.
Mit næste Nattekvarteer lik jeg i en Bondegaard ved Navn
Mariubakki; paa Veien dertil kom jeg forbi Enden af det
ostre Skaptárfellskraun. Denne Gaard eiedes af eu gammel
sindig Bonde, ved Navn Runólfr, paa hvis Læber det var
vanskeligt at fremkalde et Smil. Det lykkedes mig dog
tilsidst; men til Forklaring al Maaden maa jeg først optage eu ny
Traad i min Beretning. Reisende, der have besøgt Island,
have yttret Forbauselse ikke blot over Islændernes Hang
til at snuse, hvorover jeg for mit Vedkommende ikke kunde
falde i stor Forundring, eftersom mit eget kjære
Fædreland ofte er overmaade meget « snuset«, meu tillige over
Snuusdaasernes Fonn, da de ligne et Krudthoru, ende i
en Spids; de ere mere eller mindre stadseligt forarbeidede,
med Sølvbeslag eller Lignende; thi Guldsmedhanndværket
er temmelig udviklet i Island. Jeg tilstaaer, at jeg, da
jeg først læste dette i en nyere Reisebeskrivelse, jeg
mindes ikke i hvilken, ikke fandt noget Forunderligt deri,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
