Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
104
MAAPEHOLD.SBEKJENDTOJlJltKI.SE.
nu bekjendtgjør jeg herved engang for alle, at jeg for
Fremtiden afholder mig fra Brugen af berusende Drikke, af hvad
Slags nævnes kan."
Ondskabsfulde Folk paastode imidlertid, at Manden friede
til en rig Enke, og da han var anseet for en Fyldebøtte,
vilde han med <l»jóðólfr> i Haanden afgive et Vidnesbyrd om,
at han var slaaet ind paa en bedre Vei.
Brændevinsindforslen til Island i Aaret 1862 udgjorde 6,7
Pot for hver Person. Ved at sammenligne Forholdet med Sverig,
hvor der aarlig produceres 38,000,000 Potter, men hvoraf
iuaaskee de 6,000,000 benyttes i Industriens Tjeneste, viser
dette Forhold sig til Islands Fordeel, især da der i Sverig
fortæres en langt større Mængde af andre berusende Drikke.
Forskjellen bestaaer vist deri, at hvert Individ i Island
drikker mere Brændevin paa eengang, nemlig i
Handels-tiden, medens det hos os fordeles mere jævnt over ltele
Aaret. Man maa beklage, at de Sysselmænd, der ere
indfødte Islændere, livis Antal er det overveiende, for en stor
Deel ere forfaldne til deu Last at overfylde sig, ligesom
ogsaa. mange Præster, hvilket i en vis Grad maa beroe paa
Mangelen af en kraftig Overbestyrelse i Landet, ellers havde
ikke en saadan Uskik kunnet rodfæste sig i det Omfang.
Af Kalte indførtes der i Aaret 1862 i Gjenuemsnit 6,5 Pund
for hver Person. Af Tobak indfortes 1,8 Pund, mest i
Form af Snuus. — Af Kornvarer udgjorde Indførslen 0,6
Tonder. Dette udviser en Stigen siden 1849 og 1855.
Kaffe-og Tobaksforbruget er derimod aftaget noget siden 1855,
men i de senere Aar har man ogsaa lidt under Trykket af
trange Tider.*) —
Ruuölfr i Mariubakki var eller havde idetmindste i
længere Tid været Repps tyre r i sin Commune eller Repp,
som Communen kaldes i Island. Reppen falder ikke sammen
med Sognet eller Præstekaldet, men beroer paa en
anden Inddeling. At være Reppstyrer er ei Tillidshverv,
for hvilket Ingen tinder en vis Alder kan undslaae
sig; han udnævnes af Amtmanden efter Forslag af Syssel-
*) SkvrsJur um laudsliagi á Islandi, Kjobenhavn 1S65.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
