Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SKEJr>ARARJi>K IIW
een ved liver Side, nemlig de forhen nævnte Niipsvötn og
Skeiðará; derimod mangler den en Hovedelv fra sin
frem-skydende Kant. Men næsten overalt under den
fremkommer en Mængde Smaabække, sum man uafbrudt maa
overskride ved Farten over Sandet. Den gjentagne Pladsken i
disse og i de store Floder er et blodt Dagværk4).
Smaa-bækkene, der medføre og afsætte fint Sand og Leer. afstedkomme
herved en egen Dannelse ved .lokelens Fod, thi dette Leer
afsætter sig mellem og bedækker de Rullesteen, som deels
medføres af Jökelløbene, deels af de stridere Bække (vi have
allerede ved vor Omtale af Sølheiinajökull bemærket, at
Jökelelvene forandre deres Lob, saa at der, hvor der til en
Tid har været en strid Bæk, kan til en anden Tid findes en
sagte rindende, og atter til en anden kan der være tort Land),
hvorved fremkommer et Rul le st.ee nsleer, hvis rette Natur
man, naar Jokelen engang er forsvunden, kan have
vanskeligt ved at bitte Rede i, thi det forekommer En besynderligt, at
det. samme Naturphænomen paa samme Sted kan frembringe
to saa forskjelligartede Dannelser, som et Rullesteenslag og
et Jæerlag.
Skeiðarárjökull var paa sin Overflade ligesaa sort, som
Sólheimajökull. Hvoraf dette kommer, kan man erfare ved
Bekjendtskab med hvide Skredjökeler. De sidstnævnte
føre uemlig hist og her paalangs sorte Gruusvolde eller
saakaldte Moræner paa deres Ryg, og ved Enden af disse kan
man altid være vis paa at træffe en Jükelelv. Fra de
førstnævnte fremkomme , efter hvad jeg bar anført, Smaabække
overalt under Jokelens Kant, og dette er naturligviis den
negative Aarsag til Jökelens sorte Farve; med andre Ord,
Morængruset ligger her udbredt jævnt over Jökelens Overflade,
hvilket vel maa komme deraf, at disse Jökeler skyde ned
paa flade Marker, ad hvilke Isen ikke kan have en saa
bestemt Bane, som uaar den skyder frem i et Dalføre. Man
*) Det er værd at lægge Mærke til, at I.axen ikke skyer det
plumrede Vand. Efter Fleres Erfaring gaaer den nemlig op i
Jökelelvene og derfra op i de klare Bifloder, som ofte
udmunde i dem. skjøndt ikke i denne Deel af Landet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
