- Project Runeberg -  En sommer i Island. Reiseskildring /
113

(1867) [MARC] Author: Carl Wilhelm Paijkull
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

SVINÁFKI.LSJÖKVLL-

113

siden, det, vil sige i 18*52; da Jökelløb fra denne Jökel ikke
pleie at indtræffe hyppigere end hvert syvende Aar — det
sidste havde ladet vente paa sig i ti Aar - saa kunde
man nu reise uden Frygt for denne Fare. Om Altenen paa
den Dag, da jeg drog over SkeiíWársandr, tog jeg
Natte-kvarteer i en fra de gamle Sagaer velbekjendt liontlegaard,
ved Navn S vi u af ei I, i den Deel af det ost re
Skaptárfells-syssel, som af den der liggende Öræfajökull med et fælles
Navn kaldes Öræfa, og fandt der god Hvile.

Svinafellsjökull er en af de betydeligste blandt de
mange mindre Skredjökeler, som skyde ned i Dalene fra
t »ræfajükulls altid sneedækte Isse. Til Studium af
Jökel-phænoiueneriie ligger den særdeles godt, idet den skyder ned
lige til Sletten, gauske nær ved Gaarden afsanunc Navn ; der er
neppe fem Minutters Vei derfra til Jokelens Isvæg. Gaaer
man op paa Kanten af den Dalskraaning, som paa den
sydostlige Side begrændset’ Ismassen og er bevoxet med et for
Island frodigt Grønsvær, prægtigt smykket med hvid Dryas,
seer man ud over Hyggen af den vældige, maaskee et Par
hundrede Fod høie Jökelis. Denne er her hvid og blaagrøn
af Farve; Morængruset er nemlig ikke saa jævnt udbredtover
den, sonr over Sölheima- og Skeiðarárjokelerne; det viser sig
ikkun hist og her i tynde Striber i de regelmæssigt paa
hverandre følgende Fordybninger paa den mod Dalsiden stærkt
skraanende Joke I væg, og der samler sig en lille Sidemoræn eller
Grunsvold, som indtager den rende-eller dalformede Hund, der
dannes mellem Dalskraaningen og jökelvæggen. Dette
Moræn-gruns er skarpt og grovt, hvilket beviser, at det bestaaer af Sand
og Steen, der ere faldne ned paa Jökelens Overflade fra de
over den opskydende Fjeldtoppe; naar det med den stadigt
fremskridende Jökel. føres ned til dens Ende, bliver dets
Skjebne tilsidst at opfanges af den rasende Strøm, der
kommer frem under Isen ved Enden af den nævnte
rendeformede Fordybning, at blandes med det under Jökelen
fremkommende, af den og Jokelelven slebne og dreiede Gruus,
selv at dreies i de voldsomme Vandhvirvler og da at tores ud paa
Sletten. Man kan neppe danne sig en rigtig Forestilling om
den vældige Kratt hos en saadan Jökelelv, hvis Udseende ikke er

8

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 20:55:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/sommeriisl/0133.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free