- Project Runeberg -  En sommer i Island. Reiseskildring /
115

(1867) [MARC] Author: Carl Wilhelm Paijkull
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

KAREN VED AT FALDE NED I DEM.

115

noget salt. Undertiden træffer man dog ikke paa Andet end
Benene, hvis man nemlig først tinder Dyret; efter at Havnene
have faaet Leilighed til at fortære det: men disse Been ligge altid
i deres naturlige Stilling, intet af dem er knuust eller klemt
itu af Jokelen;, hvis det ikke er brækket, i selve Faldet.
1 Island nærer man den Tro, at Faarets Fremkomst paa
Jokelens Overflade hidrorer deraf, at den paa visse Tider
voldsomt vender sig, saa at Bunden kommer i Veiret, og
at dette skeer ved de forhen omtalte Jökelløb; men at dette
hverken er eller kan være Tilfældet, er klart, og Troen hviler
derfor paa en heel og holden urigtig Forestilling. Faaret maatte
desuden blive fuldstændigt knuust ved en saa. voldsom
Omvæltning. Men da det ganske stille og roligt kommer op til
Jokelens Overtlade — "det ligger der, som otn det nyligt
var slagtet» — kan dette etter min Formodning ikke foregaae
paa nogen anden Maade, end at Jokelisen smelter paa
Overfladen, indtil Smeltningen naaer det Punkt, hvor den
nedfaldne Gjenstand ligger. Man undrer sig ogsaa over. at
Gjenstanden, skjøndt den er falden ned i en Revne, dog
træffes liggende paa fast ls. Men dette maa gaae til paa
folgendc Maade: Faaret er sunket ned til Revnens Bund,
men under Smeltningen er denne naturligviis kommen mere
og mere frem, indtil endelig den faste ls, paa hvilken den
døde Krop har ligget, er naaet op til Jokelens Overflade.

Man har for længe siden iagttaget, at Gjenstande, som falde
ned i en Revne paa en Skredjükel. efter nogen Tids Forlob
tindes liggende paa dens Overtlade. Den at Jökelstudiet saa
hoit fortjente schweitzerske Naturforsker Agassiz har
forklaret, at dette var Følgen af et Tryk, som han antager, at
Ismassen i Jtikelen udøver opad. Gjenstanden skulde
saaledes efter hans Anskuelse «fryse opad», som man siger.
Man veed, at en Steen kan fryse op af et blødt Jordsmon;
dette gaaer til paa den Maade, at Vand i Tøveir trænger
ind mellem Stenens nederste Flade og selve Marken, der
omslutter den. Naar da Vandet fryser, udvider det. som
man veed, sit Omfang, og kommer saaledes i dette Tilfælde
til at udøve et Tryk, deels paa den frosne Jord under sig,
deels paa Stenens nederste Flade. Det af disse Legemer,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 20:55:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/sommeriisl/0135.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free