Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
138
EN IICND, DEn RID EB
den, hvorom vi senere yderligere skulle udtale os. Under
den post-tertiære Dannelse indtraf den Istid, paa hvilken hele
Nord-Europa og Amerika indhylledes i Jökeler og
Skred-jökeler, og man kan euduu paa vise Lavaer i Island, som
vare samtidige med denne Dannelse. Palagonitdaunelsen,
der i det Ilele er ældre end Lavadannelsen, og som tillige
er en Dannelse, der er kommen tilveie under Havets Flade,
maa derfor indtage det mellemliggende Tidsrum, og dens
Dannelse saaledes henlægges til Slutningen af den tertiære
og Begyndelsen af den post-tertiære Tidsalder.
Det var Midsommeraften, da jeg i herligt Solskin forlod
Kálfafellsstaðr. Veien derfra til Bja rna ties var en af de
smukkeste, jeg er kommen ad. Den laa i Begyndelsen noget hoit,
saa at man havde en vidstrakt Udsigt over det blaanende
Hav; tilvenstre laa, 1190 Fod over Havfladen, en hoi Klint,
Hestgerðishnúkr, i hvis Top en Gang af prægtige
Trap-soiler var synlig. Derpaa fulgte en Slette, deels græs bevoxet,
deels odelagt af Jökelelve, i en Halvkreds omgivet af
toppede Sneefjelde og Jökeler. Jeg talte lire store, prægtige
Skredjökeler, som sküde ned mod denne Slette og foruden
de Dalstrog, i hvilke de skrede frem, endnu fem Dale, der
syntes at tabe sig ind mod den nordlige fjelds trækning, som
her med et fælles Navn kaldes neinabergsjöku 11. Mod
Slutningen af Dagen skulde jeg ride over en Flod, den
saakaldte Hornafjörðr, der dog snarere er en grund So,
af tre Fjerdingveis Brede. Som sædvanligt hos Islænderne
forte min Fulgeinaud en Hund med sig; den havde vadet eller
svoinmet over de forud passerede mindre Vanddrag, men
begyndte ynkeligt at tude, da den kom til dette, der syntes
den for stort. Dens Herre tog den da op og satte den bag
sig paa Hestens Ryg, hvor Hunden med synlig Glæde blev
liggende paa bele Farten over Vandet. Det var den eneste
ridende Hund, jeg saae i Landet.
Hunde ere Islændernes Yndlingsdyr, og de bolde dem
ogsaa i overdrevent stort Antal; thi efter hvad jeg antager,
eier næsten ethvert voxent Mandfolk i Island en Hund. Naar
man kommer til en Gaard, modtages man ogsaa af fire, sex
indtil otte gjoende Skabninger, hvis Adfærd mod den Reisende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
