Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
146
FARLIGE FJELDVANDRINGER.
af Sneefonder, hvorhos den Reisende som Folge af deres
hoie Beliggenhed som oftest indhylles i Skyer eller Taage —
vil Enhver kunne fatte, at Færdselen mellem disse Fjorde
kan være temmelig vanskelig. En Reisende, der færdes
med lose Heste, har dog naturligviis mindre Vanskelighed
ved at komme frem, især om Sommeren og ved Hjelp af
lidt Taalmodighed; men for Befolkningen i Landet, der skal
færdes over disse Heder med laissede Heste, maae de ofte
være ubehagelige. Om Vinteren blive de desuden farlige og
ufarbare. De smaa Steenvarder, som ligge opstablede hist
og her, skulde rigtignok da være Veivisere for den Reisende;
men kommer der en Storm med Sneefog, seer man ikke
meget til disse Mærker. Ogsaa bruger man Om Vinteren
sædvanligt Skier til Samfærdslen i denne Egn, men
undertiden hænder det naturligviis, at Folk fare vild og paa
en ynkelig Maade omkomme af Kulde, Sult eller Træthed.
En saadan Begivenhed havde i en af de nærmest foregaaende
Vintre tildraget sig paa Fjeldryggen nordfor Eskifjörður, som
ligger længere mod Nord ved denne Kyst. Trende Personer
fore uuder et Sneefog vild paa Fjeldet. Efter en
længere Vandring, hvorved de istedetfor at gaae tversover
den ikke saa særdeles brede Fjeldryg, vare fulgte langs med
den ud mod Søen, sank den Ene af de Tre ned, idet han
erklærede, at han ikke kunde gaae videre, tnen vilde lægge
sig ned og doe. Begge de Andres Forstand var naturligviis
angrebet af Kulden og Anstrengelsen, og da de heller ikke
saae nogen anden rimelig Udvei for sig, overlode de ham
til sin Skjebne og fortsatte Vandringen. Tilsidst naaede de
dog Bygden, men vare da saa forvildede, at de ikke vidste
af sig selv, og gik den Gaard forbi, de kom til, istedetfor
at gaae ind i den. De bleve dog bemærkede og optagne af
Husets Beboere. Da de senere kon» lil sig selv igjen, af’gave
de den Forklaring, at de ikke kunde forstaae, hvordan de
saaledes havde kunnet overlade deres Kammerat til hans
egen Skjebne, men dengang det skete, var det ikke paa
nogen Maade forekommet dem unaturligt at skilles fra ham.
Selvopholdelsesdriften var det eneste lustinet, der var bevaret
i deres forvirrede Sind, skjøndt Døden ligeledes var
forekommet dem som en ganske naturlig Sag. Selv i Ulykken be-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
