- Project Runeberg -  En sommer i Island. Reiseskildring /
156

(1867) [MARC] Author: Carl Wilhelm Paijkull
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

156

SKGVbOSHEDÉK IKKf. NEDSLAAENDE.

Lignende, og man kan derfor med Grund sige, at Skovens
Susen i Island erstattes af Fossens. Disse Drøn ere det
Eneste, der bryder Tausheden paa de ode Fjeldheder.

Island er, som jeg forhen har bemærket, et saa godt
som skovlost Land. Paa nogle faa Steder forekommer
rigtignok en buskartet Skov, hvis Grene kunne reise sig noget
høiere, eud Rytteren, der rider igjennem den; hoist
undtagelsesvis lindes en Skovplet med træartede Stammer, saasom
ved Hallormstaðir i Fljótsdalr i den østlige Deel af
Landet; sædvanligt betaaer den Skov, man trætter paa, af
lavt Ris, om hvis Beskaffenhed man trænger til at faae
Oplysning af sin Følgesvend, uaar han siger: Dette kalde vi Skov!
Men selv denne saakaldte Skov er en Sjeldeohed. Jeg havde
knap seet noget deraf, saalangt Beretningen om miu Reise
nu er naaet. Men hvad jeg vil sige er, at skjøndt
Udtrykket et skovl øst Land forekommer En at indeholde noget
Nedslaaende, er dette dog langtfra Tilfældet med Island.
Svenskeren Uno v. Troil yttrer rigtignok i sin Beretning om
Islaud, at der ikke tindes noget Træ, hvorunder Uskyld og
Venskab kunne modes. Men man savner dog ikke Skoven
der. Dette kommer naturligviis af den islandske Naturs
Beskaffenhed overhovedet. Naar man for Exempel staaer paa
en lloi og i et Par Miles Afstand seer ud til et Fjeld med
skjønne Former, iført sin morkeblaae Sommerdragt eller
indhyllet i siu sneehvide Vinterhue, eller glødende i Solen
eller Aftenroden, kan man naturligviis ikke komme til at
tænke paa Skoviuangelen. Seer man fremdeles ud over en
med et fint, grønt Græstæppe belagt Eng, hvor ingen graae,
vansirende Gjerder betage Udsigten, men hvor derimod en
Elv snoer sig frem eller en Indso oplader sit klare Oie,
kommer man heller ikke til at tænke paa denne Mangel, thi
paa en saadan Mark er jo ikke engang hos os Skovenes
rette Hjemstavn. Ved Synet af de store Grunsorkener, om
hvilke man veed, at de periodeviis oversvømmes af de
ode-læggende Jökelvaude, kan heller ikke Tanken om Skov
opstaae, ligesaa lidt som naar man befinder sig foran en
stivnet Lavamark. Skuer man igjen op inod Fjeidskrænterne,
der egentlig skulde være Skovenes Hjemstavn, ere de enten

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 20:55:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/sommeriisl/0176.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free