Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
PRISEN PAA HKSTR
159
Denne Dag naaede jeg trå Hof til Berufjörðr: paa
denne Reise kom jeg først langs Bredden af Alftafjür&r,
hvor, som det var rimeligt, en Flok Svaner laa og
plad-skede — Alftatjördr betyder jo Svanefjorden — og derpaa
op over en lavere Bjergkam, der skiller denne Fjord fra
den Nord derfor liggende llamarsfjörðr. Til denne maa
man helst komme ved Ebbetid;, eftersom Veien forer
gjennem den lige over Fjorden, naar man vil undgaae en
betydelig Omvei; men da Floden allerede var stegen betydeligt,
da jeg kom dertil, maatte jeg først, ride et godt Stykke i
Vandet langs den stenede Havkyst, og derpaa under
stigende Flod sætte over den en Fjerdingvei brede Fjord,
hvor Vandet gik til Hestens Bov. De islandske Heste ere
i Almindelighed låve ; de naae ikke til Skulderen, men kun til
Brystet paa en l’uldvoxen Mand; de ere ogsaa temmelig
korte, men kunne ikke desto mindre sætte afsted med en
betydelig Fart, og de ere særdeles magelige at ride paa,
enten de gaae i Pasgang eller i Galop. Alle nestene ere
dog ikke af Naturen Pasgængere, men de maae vænnes
dertil , hvilket imidlertid med endeel af dem aldrig lykkes.
En Pasgænger ansættes i Island til betydelig høiere Værdi
end en Traver; de förste koste 40—50 Rd., uaar de skulle
være gode, men de sidste kunne kjøbes før 20—25 Rd.
Und-tagelsesviis bliver en Hest i Island betalt med 100 Rd., men
dette ansees for noget saa Uhørt, at man taler derom næsten
som om en Statsbegivenhed. Da Priserne saaledes i
Almindelighed ere låve, tager man sig det ogsaa lettere med Hestene,
hvilket jeg allerede forhen har bemærket. Ved Kysterne maae
de om Vinteren gaae i det Frie og ernære sig af Taug; ved
enkelte Fjorde, hvor Græsvæxten er frodig i Fjeldene, lader
man dem om Vinteren under Sneen opsøge det Græs, som
man ikke har naaet at faae slaaet om Sommeren, eller ogsaa
skrabe de Lyng eller andet Grønt frem i Fjeldkløfterne.
De skaffe sig saaledes selv Føde baade Vinter og Sommer,
i det mindste i flere af Landets Egne. 1 de strengeste
Vintre lader man dem dog undertiden faae lidt Hø. De
føre da et Liv ligesom Faarene, der — med Undtagelse
af Malkefaarene — selv maae søge sig Føde Aaret rundt,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
