Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FAAR OG HUUKKVJJG.
161
bekjendt, vil det ikke vare ret længé, inden Hestekjød
i alle Lande bliver en, især al’ det smukke Kjøn, efterspurgt
Vare. Maaskee var det, ogsaa denne Kost, der fremkaldte
vore hedenske Forfædres i Sagaerne berømmede smukke
Ansigtsfarve; thi de vare, som bekjendt, rigtige Fraadsere, naar
det gjaldt Ilestekjod. De katholske Præsters tre Bud til de
omvendte Hedninger vare jo følgende: Ikke at have flere end een
Kone, ikke at udsætte deres Børn, og ikke at spise Ilestekjod.
Paa denne Tid af Aaret — i Midten eller Slutningen af
Juni, alt eftersom Foraaret kommer tidligere eller senere —
eidet, en af Islamdernes Beskæftigelser at vænue de smaa Lam
fra, nemlig de Lam, hvis Modre man senere vil malke om
Sommeren, hvis Antal atter afhænger af, hvormange man
mener at kunne fode inde om Vinteren — en velstaaende
Bonde har ofte indtil lot) Maikefaar, en rig endnu flere.
Mellem Alfta- og Hainarsfjörðr, som ogsaa paa andre
Steder, red jeg ofte forbi saadanne Flokke af smaa Lam, der
lob omkring og brægede i alle Mundarter, men stedse i
ynkelige Toner, raabende — naturligviis paa deres Maade — paa
Moder. Den første Dag æde de smaa Stakler Intet, den
næste Dag omtrent ligesaa, deu tredie gjør Sulten sin
Het gjeldende og efter den fjerde, femte og sjette ere de
allerede blevne gode Græsædere. De ældre Faar drives nu
tilfjelds, streife vidt omkring, og agte ikke andre Skranker,
end en uveibar Flod eller et Isbjerg. Lammene vogtes
derimod hjemme tilligemed Malkefaarcne, som derfor drives
hjem til Gaarden Morgen og Aften. En rig Bonde i Island
eier 600 til ØÖO Faar, hvilket sidstnævnte Antal vistnok er det
høieste , som for Øieblikket er i een Mands Besiddelse.
Derimod er Koernes Antal ubetydeligt der i Landet, i
Almindelighed holder man een eller to, de mere Velhavende
tre, fem eller otte; større Kvægbesætninger ere yderst sjeldne.
Faarenes Antal var i 1863 med et rundt Tal 350,000,
Hornkvægets 22,000.
Da den islandske Iluusdyravl i Særdeleshed er rettet paa
Faar, er det naturligt, at de i Folkesproget have faaet en
Mængde forskjellige Navne. Eet af disse Navne paa Faar er
kind r, i hvilken Anledning en almindelig gængs Historie
11
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
