Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
PRAGTFULDE SOLNEDGANGE.
183
maatte ride opad virkelige Trappetrin, opad og langsad de ti a
Fjeldryggen nedskydende Bjergrygge; senere kom jeg paa en
endnu mere steuet Vei over en Fjeldhede ved Navn O x i, der
adskiller den trange Dalbund i Fjordens indre Ende fra en anden
dvb Dalgang, Skriödalr, der igjen udmunder imod Lagarfliöts
udvidede Dalgang. Tilligemed Hederne eller Bjergpassene
begyndte nu Sneesamlingerne paa disse næsten at hore til
Dagens Orden; thi paa Grund af det sildige Foraar og den
kolde Sommer laa der endnu megen Snee, ogsaa paa
Fjeldenes lavere Afsatser. Opstigningen til Öxi fra Dalen ved
Berufjörör er særdeles steilogkan kun med Vanskelighed
tilbagelægges tilhest; Marken er steuet og graa, de sorte Trap vægge
skyde frem paa flere Steder. Som en desto mere levende
Modsætning bruser derfor den sneehvide Fos frem i den
dybeste Deel af Fjeldvæggen, hvor den lille Elv, der har skaaret
sig ned og skjult sig mellem lodrette Klippevægge, pludseligt
springer frem og kaster sig svulmende ned ad en steil
Trapvæg. Der er, som sagt, lidt graat i Berutjörör, men
den mangler dog ikke derfor Naturskjonhed. De pragtfulde
Solnedgange, jeg saae fra Djúpivogur, ville længe leve i min
Erindring. Naar man fra dette Sted om Aftenen kastede
Blikket ind imod Fjorden, saae man Solstraalerne samle sig
til et blændende Rosenskjær — en Virkelighed saa pragtfuld
og glimrende, som Fhantasien, eller i det mindste min
Phan-tasi, ikke har formaaet at fremtrylle. Lig en rig men
luftig Pude, udbredt fra det Indre af Fjorden, hviler denne
Straalemasse en Tidlang paa Vandet, inden den blegner og
forsvinder. Kun et Par Gange mindes jeg at have seet
ligesaa smukke og imponerende Solnedgange i Island, den ene
Gang ved Reykjavik, hvor alle Fjeldene, der i Afstaud
omgive Staden i en Halvbue, vare farvede purpurrode af
Gjenskinnet fra den livligt skinnende Skymasse, bag hvilken Solen
gik ned, og den anden Gang paa Reisen mellem Mvvatn og
Husavik paa Landets Nordkyst. Solen var der allerede gaaet
ned bag en skraanende Fjeldvæg, som paa den venstre Side
begrændsede Horizonten i Nord, men snart titter igjen et
lille Stykke af dens Purpurskive frem bag den blaae
Fjeldvæg og efter nogle Oiehlikkes Forlob staaer lldkloden der igjen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
