Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
184
IIKYI>ARFJÖIU>R.
straalende og skjælvende, paa den skyfrie Himmel. Ved dens
Nedgang skilte Solskivens Kant sig ikke fra Fjeldvæggen,
men Kloden rullede efterhaanden ned, som om dens Bane laa
paa Fjeldskrænten, og sank derpaa ligesom til en hellig
Ro stille og højtideligt i Havet.
Skriddalr, som jeg for talte om, har sit Navn af et
stort Bjergskred, der i smaa Tuer bedækker dens Bund, "men
er gammelt og græsbevoxet; om det berettes allerede i
Land-námabók: En Mand ved Navn Hratnkell havde nemlig
begivet sig til denne Dal, meu drømte om Natten, at der kom
En til ham og advarede ham mod at opholde sig paa dette
Sted. Flan flyttede da derfra, hvorpaa Skredet fandt Sted.
Fra Øxi gjennem Skriðdalr kommer man til
Præste-gaarden |>ingmúli, hvor man hos den gjestfrie Præst, Sira
l’orgrímr, nyder en fortræffelig Modtagelse, der ikke lader
Noget tilbage at ønske. Derfra maa mau igjen færdes over
en Fjeldvei mod Øst, den saakaldte l’órdalsheiði, der er
temmelig jævn og god, skjøndt den skraaner meget steilt ned
mod den prægtige Reyðarfjörðr, den betydeligste af
Fjordene paa denne Kyst, omgiven ligesom de øvrige af takkede
Fjeldrygge, hvis Toppe tilaeels hvile i evig Snee. Navnet
paa denne Fjord, der af de Danske er blevet forvandlet til
Rødefjord, ndledes af det islandske Ord revðr, der betyder
Hval. Denne Benævnelse er sandsynligviis bleven bmgt
om Fjorden, fordi disse Havets Vidundere, af hvilke visse
Arter findes omkring Island, fortrinsviis have søgt ind i denne
store Fjord. Flere andre islandske Navne ere paa denne
Maade blevne fordanskede; det holder Islænderen ikke meget
af, men de Danske tage, efter hvad jeg har mærket, ikke
meget Hensyn til hans Pirrelighed i denne Henseende. I vor
Tid, efterat Kortene over Island ere blevne let. tilgjængelige,
burde en saadan Navneforvanskning rigtignok ikke finde
Sted; saalænge man imidlertid beholder den i Skriftsproget, har
man naturligviis ogsaa Lov til at anvende den i daglig Tale.
Mange ansee maaskee dette for en Ubetydelighed; men for
et lille Folk som det islandske, der hellere vil doe, end offre
sin Nationalitet, er det ikke Tilfældet. — JTra den nordlige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
