Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
rJKLDI’ASSfiíJE.
eller Dyr, der skulle fode, drikke dette, forer det til et
særdeles nyttigt og lykkeligt Resultat. Den steenhaarde Frugt
undergaaer derved ingen Forandring, og kan derfor anvendes
flere Gange. Den holdes i temmelig hui Pris i Island.
Fra Eskifjörðr gjorde jeg en Udilugt til den Nord derfor
liggende Seyðistjörör, en af de snevreste men prægtigste
af de smukke Fjorde paa Islands Østkyst. Naar man
rider til Seyðisfjörðr fra Eskifjörðr, kommer man ad tvende
Fjeldveie, nemlig först ad Eskifjarðárheiði, over hvilken
Veien fører fra Havet til Lagarfljót- eller Fljótsdalr, som
den kaldes paa Kortet, og derpaa over en Hede, som slet og
ret kaldes Fjarðarheiði, der gaaer fra den nævnte Dal
til Havet. Man maa saaledes gjöre en betydelig Omvei, hvis
man vil drage fra det ene til det andet af disse to Steder;
den lige Vei over Fjeldene er nemlig utilgængelig for Andre
end Fodgængere* paa Grund af dens Sneemasser og Steilhed.
Af Snee har man dog ogsaa tilstrækkeligt paa begge de
nævnte Heder. Om Sommeren er den los og blød, saa at den
kun nndtagelsesviis bærer alle Hestens fire Been; snart træder
den igjennem med er. Forbeen, snart med et. Bagbeen, og
undertiden ligger den paa Maven i Sneen med alle fire Been nede i
Sjappet, i hvilket Tilfælde Rytteren gjør bedst i at staae af, da
det flinke Dyr snart, er paa Benene igjen. Under disse
Sneefonder risle desuden ofte større eller mindre Bække, over
hvilke Sneen ligger som en Hvælving, da den smelter
bort paa den nederste Side. Naar man færdes over disse
skore Broer, gjør man sig gjerne saa let i Sadelen som
muligt, for ikke altfor meget at udsætte sig for et koldt
Bad, hvis Hvælvingen skulde briste. Paa Grændserne mod
den smeltende Snee er det leerblandede Gruus, som Fortidens
Jokeler have efterladt paa disse Heder, ofte saa opblødt, at
Hesten synker ned til Knæerne, og Rytteren er da ikke stort,
bedre faren, end naar den ligger paa Maven i Sneesjappet.
Af og til er Heden opfyldt med smaa og store Steno med
Vandpytter imellem; saaledes er Veien.
Ved Nedgangen fra Eskifjárdarheiði til Túngudair, en af
Sidedalene til den brede Dal ved Lagarfljöt, ligger en Sneefond,
der er saa steil, at man maa lede Hestene langs dermed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
