Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SKRTDRBRANU VE» sETniSFJönim. 205
ikke kunnet blive afslidte eller søndcrsmulrede i Brændingerne.
I det aabne Hav derimod, i Golfstrømmen, kunne de drive
fremad uden at forstyrres, især da de ikke behøve at drive
umiddelbart paa Havfladen, men under Forraadnelsen
rimeligviis indtage en svævende Stilling midt i Strømmen, inden de
synke tilbunds. 1 dette Tilfælde, naar de beller ikke ere
udsatte for Bølgernes Brydninger, synes det endog, at de spædeste
Væxt levninger maae kunne føres Hundreder af Mile bort uden
at gaae tilgrunde. Fra dette Synspunkt betragtet, bærer
saaledes Surturbranden ikke noget Vidne om en Skovvegetation
i Island i Fortiden, men afgiver ikkun et Beviis paa, hvad
man ogsaa paa anden Maade kan udfinde, at de islandske
Trap-lag dannedes under Havets Overflade.
Under mit Ophold ved Seyðisfjörðr besøgte jeg et
derværende Surturbrandslag, der blev truffet hoit oppe paa
Brimnesfjall ved Fjordens nordlige Strand. Det. ligger i den
steile Fjeldskrænt mod Havet., maaskee 1200 eller 1500 Fod
over dettes Flade. Surturbranden bestaaer blot af nogle
fladtrykte, forkullede Træstammer uden Bark, der ligge
indesluttede omtrent i Midten af en løs, palagonitartet Tufmasse
af idetmindste halvhundrede Fods Tykkelse. Derover ligger et
Lag Trap, med Antydning af søileformet Afdeling. Paa
Toppen af Fjeldryggeu er deune Trap blæret og lavaartet. Et
Stykke fra Tuflaget med Surturbranden træffer man længere
ude mod Søen Levninger af en ved Denudation sønderbrudt
Trachytgang.
Fra Brimnesfjall har man en glimrende Udsigt over et
Par af de dybe Fjorde paa Ostlandet, nemlig den nedenfor
liggende mørkeblaae Seyöisfjörör og deu nordfor indskydende,
endnu snevrere Loðmundarfjörðr, med de dem begrændsende
Fjeldrygge, hvis mod den klare Himmel opskydende med
Snee-fouder prydede Toppe med deres mosgrønne eller
græssmyk-kede Skrænter altid ville staae for mit Minde i en
uforglemmelig Glands. Veien op til Brimnesfjall var en af de
steileste, som jeg kom ad i Landet; gjentagne Gange maatte
vi staae af Hestene jeg ledsagedes paa denne Udflugt af
endeel af Seyöisfjørörs Beboere, Hr. Smith, Mr. Roys og
Flere — og lede dem op ad Brinkerne, hvilken Benævnelse jeg
dog kun vil anvende om de steileste Steder, skjøndt i mine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
