Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
RN MODESAG.
221
ogsaa for dom kun at være gamle Bekjendte, for hvilke de,
hvis jeg ikke tager feil. nære et. vist Slags Sødskendekjærlighed,
som let kunde bringes til at blusse op i Flamme. Dette er
nok værd at lægge Ma?rke til, da saagodtsom ingen Forbindelse
mellem Sverig og Island nu for Øieblikket linder Sted. I
ilenseende til Kundskab om hinandens Land og Folk staae
Svenskerne derfor i stor Gjeld til Islænderne.
Men vi vende tilbage til Grímsstaðir. Den Dag. da jea
tilbragte Formiddagen der, var en Sondag; de unge
Bondepiger stege derfor til Hest og rede til .Kirke. De islaudske
Kvindesadler bestaae af en med en hoi Ryg og Skammel
forsynet Stol, der ligger temmelig hoit paa Hestens Ryg, og hvori
mau sidder fuldstændigt vendt mod Hestens Side. Der
udfordres derfor et. godt Sæde, som man kalder det i
Ryttersproget, for at Ryttersken skal kunne holde Sadelen fra at svinge
omkring, især da Gjorderne efter en Stunds Ridt blive Jose —
et Omsving, der kan blive særdeles ubehageligt lor Ryttersken,
eftersom hun da maa gjöre en baglamds Kol bytte. Men det
kan heller ikke til raades Kvinder at benytte engelske
llide-sadler, thi hvis Hesten snubler eller der tilstoder andet Uheld,
have de i saa Tilfælde større Vanskelighed ved at komme af.
Nu behøve de blot under saadanne Omstændigheder at springe
ned, hvilket er let at iværksætte. Disse Islænderinder ere
forøvrig* raske Piger, der kunne tumle deres Hest saa godt som
noget Mandfolk. Til Ridedragten bruge de rigere Bonders
Døttre et Slags sort. Schäferhat med flagrende Flor, saa at
man knap kan vide hvad det ei for en Dame der kommer,
naar de sprænge frem paa deres raske Gangere. Jeg
tilstaaer, at denne om en vis Smag vidnende Mode i
Begyndelsen tiltrak sig min Opmærksomhed, ligesom jeg ikke
kunde lade være at undre mig over den Mangel paa Smag.
der har bevirket, at Bonder og Præster ride med sorte
Skorstene paa Hovedet. De sorte Hatte seer man nemlig
ligesaa almindeligt hos Bønderne i Island som hos os; men
rigtignok har jeg hort Eieren af en saadan beklage sig over,
at. naar han havde redet med sin nye Hat i Regnveir nogle
Timer, var ikke blot, Glandsen gaaet, af den, men hele Hatten
faldet sammen. Man maa indrømme, at dette er det. mindst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
