Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HRLVITI.
225
Fods Dybde og nogle hundrede Fods Diameter, omgiven af
steilt skraanende Vægge af Sand og Lava, med et Bassin med
smukt blnagront Vand i Bunden. For ikke mere end 50 Aar
siden, og sandsynligt lige fra den nærliggende Vulcan
Leir-hnúkrs Udbrud 1724—1730, bestod denne venlige So af en
kogende Pol, der skal have seet modbydelig ud, og som
naturligviis hav skaffet Krateret dets Navn. Henderson, der
besøgte dette Sted i Aaret 1815, siger nemlig om det nuværende
Bassin, at det fra sit Midtpunkt hvert femte Minut opkastede
en Seile af sort, leret Vaud indtil tredive Fods Hoide, Om
man nu end ved Ankomsten til Helvede paa den ene Side kan
sige, at man kommer til et Sted, som man i det Hele taget,
helst vil undgaae, maa dét paa den anden Side være
beroligende, nu at tinde den behageligste Egn i deune Odemark
der: dette Helvede har mistet sin Braad. Flere mindre
Vitfer lindes forøvrigt i dets Nærhed.
Fra Krafla skal man kunne have en ret god Udsigt til
de sydlige Fjelde, men dengang blæste deroppe en saa heftig
Vind, at man knap kunde staae paa Benene, og som Følge
deraf var den nedenfor liggende Ørken iudsvol.it i en
fuldkommen Kogsky af Sand.
Nogle Minutters Vei fra Krafla ligger
Hrafntinnu-hryggr, som Navnet antyder, en Ryg, der bestaaer af en
i.raehytisk Lava, der paa visse Steder dannes af saakaldet
Obsidian, en særdeles smuk Steenart, med et. Udseende som
sort, glindsende Glas; af Islænderne kaldes den hrafnlinna.
Obsidianen fra de Lipariske Øer ved Sicilien forarbeides til
Prydelser, som Brocher, Knapper, Armbaand m. m., hvortil
denne Steenart fortrinligt egner sig paa Grund af sin
Haard-hed — den skærer Glas — og sit. stadselige Udseende;
men den islandske Obsidian har endnu ikke faaet nogen
An-.vendelse, formodentlig af den simple Grund, at der i Island
ikke gives nogen Industri. Det vilde dog være et. saavel
patriotisk som lønnende Foretagende, at forarbeide denne
Steen, «ler lindes i rigelig Mængde. Transporten kan i dette
Tilfælde ikke virke afskrækkende, thi af nogle Centner
Obsidian kan man naturligviis forarbeide en heel Deel Smaasager.
15
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
