Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
226
.VA MA R ELI.KR SVQYLKILDEH.
Paa Tilbageveien fra Krafla besøgtes de foran nævnte
námar eller Svovlkilder; de kaldes her hliðarnámar. De
ligge langs en skaldet og nogen, med dybt, løst, rodagtigt Sand
bedækket Fjeldryg, det forannævnte NáraaQall, der paa Grund
af sin rødgule Farve allerede i lang Frastand falder i Øinene.
Svovlkilderne ere af to Slags, hvilke dog paa det Nærmeste
hænge sammen med hinanden. De første, de
egentlige-Svovl-kilder, S ol fat årerne, bestaae af Udstrømninger fra
Jorden af gloendehede Gasarter, der afsætte Svovl; disse ere
saaledes tørre Kilder, om man maa udtrykke sig saaledes. De
sidste derimod, Dy ndk ilderne eller Makk al aberne, ere
kogende Kilder, fyldte med et af Svovljern sortfarvet, leerblandet
Vand, af Udseende som en mere eller mindre tyk
LeervæJ-ling. De første ligge paa Fjeldets Skraaning, hvor det af de
vandholdige Gasarter fortættede Vand ikke kan samle sig;
de sidste derimod paa en flad Mark ved Foden af Fjeldet
paa dets østlige Side, mellem dette og Lavamarkerne, som
strække sig ud henad Sandørkenen deromkring. Solfatarerne,
der deels ligge enkeltviis, deels samlede i større Antal,
betegnes i det Ydre ved smaa, flade Ophobninger, nogle Fod i
Diameter, af hvis Midtdeel Gasarterne presses frem gjennem
eet eller flere smaa Huller, ofte kun af en Fingers Tykkelse
i Gjennemsnit. Disse Gasarter der bestaae af Svovlsyrling,
Brint, Svovl- og Vanddampe, blandede mellem hverandre,
pible sædvanligviis roligt frem, fortætte sig for en Deel i
Luften og føres bort med Vinden som en hvid Røg, der
angriber Aanderedskaberne stærkt. Men undertiden strømmer
ogsaa Gassen ud med stor Voldsomhed, med Drøn og Susen,
næsten som ved en Ventiis Aabning paa en Dampmaskine.
Den har i saa Fald brudt sig en noget større Aabning i Jorden.
Paa Overfladen ere disse Solfatarer øverst bestrøede med
Flyvesand, der dø£ naturligviis ikke egentlig horer til dem,
men som giver dem et snavsetgraat eller snavset redt
Overtræk. Naar man med en Stok gjeunemstøder dette
Overtræk, træffer man derunder en Skorpe af gault, gliudsende
næsten reent Svovl, sammensat af en uendelig Mængde smaa
Svovlkrystaller. Denne to til tre Tommer tykke Skorpe
er ikke synderlig sammenhængende; den er porøs og kan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
