Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
286
FJtEMRlNAMAR.
men Svovlbeholdningen er dog lier ligesom andre Steder i
Island yderst ringe, eller idetmindste en Ubetydelighed i
Sammenligning med de sicilianske. Ilele Svovlproductionen i Island,
i de Aar. da Solfatareme bearbeidedes, udgjorde nemlig kun
nogle hundrede Centner, medens den i Sicilien naaer op til
en Million, hvorhos de islandske Solfatarer ikke lilstede
nogen stadig Bearbeidelse. Man kan antage det for givet,
at Freinrimimar for to og tyve Aar siden, da Arbeidet der
ophørte, paa det nærmeste vare udtonite, men Gjenavlingen
var dog nu skreden frem i den Grad, at min Følgemand Pjetr
ansaae Beholdningen for næsten at svare til det Forraad, der
forefandtes, da Beboerne af Myvatns-svcit (Bygden)
sidste Gang begyndte at bearbeide dem. De kunne saaledes nu
atter tilstede en Udtommeise, skjøndt Fordelen kun kan blive
ringe, uaar man betænker, at Svovlet skal føres paa
Ileste-ryggeu tvende Dagsreiser til Handelspladsen, at Prisen kun
udgjør omtrent tre Mark før Centneret, og at en Hest ikke
godt. kan bære mere end tre eller tre og er. halvt Centner,
hvorhos der ogsaa paaløbor Arbeidsomkostninger for at grave
Svovlet op af Jorden. Større vilde naturligviis Fordelen blive,
hvis man kunde rense eller smelte det raae Svovl oppe i
Landet, men dette lader sig ikke udføre af Mangel paa
Brændsel. En Nationalrigdom kan man saaledes ikke kalde de
islandske Solfatarer, om de end kunde afgive en tilfældig
indtægt for et eller andet Individ.
Som Læseren seer, kau man fra Reykjahlið som
Midtpunkt! med Held foretage Udflugter til flere omliggende
interessante Punkter i denne Deel af Landet. Eet blandt de
mærkeligste af disse var endnu tilbage, nemlig Vulcanen
Leir-bniikr, der ligger en Miil Nordost for Reykjahlu).
Derhen foretog jeg paa en smuk Søndagmorgen en
Fodvandring langs den Lavastrøm, som Vulcanen ved sit. Udbrnd
i Aaret 1725 eller 1727 udsendte, om hvilket Udbrud mere
Senere. Denne Lavastrøm flyder frem i en snever Dalgarig
mellem tvende boie Fjelde, 111 i rt a r fj a 11 og D a 11 ’j all, og
udbreder sig nedenfor disse langs den ovre Strand af Mvvatn
og over Bunden i denne Sø; ovenfor den nævnte Dalgang
danner den en næsten uoverskuelig Lavamark. Under Van-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
