Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
252
FORTSÆTTELSE
deel Guld- og Sølvsmykker. Herved maa dog bemærkes, at
man hos et saa lille Folk som det islandske ikke kan vente
at linde Mange, der drive eu skjøn Konst som
Hovederhverv, især da der ikke gives nogen Understøttelse for
Studier i denne Retning. 1 saa Tilfælde vilde maaskee her
som andetsteds de slumrende Anlæg vækkes. Skjaldekonsten
har jo i Island altid fundet værdige Repræsentanter.
Som en Følge af Skjønhedssandseus ringe Hoide, maa
man naturligviis regne den store Sorgløshed med Hensyn til
Bygningernes brøstfældige Udseende og Ureenlighed; thi ingen,
der er begavet med nogen Sands for det Ydres Berettigelse,
kan udholde, hvad Islænderen taaler i disse Henseender.
Det er ligeledes værd at bemærke, og et Beviis paa
Islændernes indadvendte Sjælsretning, at saare faa Individer af
dette Folk hengive sig til Naturvidenskaben, uagtet Naturens
Bog ligger opslagen ilsland, og dens Sider ere skrevne med
en saa smuk Skrift. De svenske Nordlændinger staae i denne
Henseende paa et lignende Punkt; naar de hengive sig til
Studier, blive de som oftest enten Philologer eller Theologer, eller
sysselsætte sig med andre, reent theoretiske Videnskaber.
Dette har vel sin nærmeste praktiske Grund deri, at Præsten,
paa mere afsides og mindre bebyggede Steder, er förste Hane
i Kurven; hans Lærdom bliver den Sol, hvis Straaler man
vil opfange, for selv engang at blive en lignende Sol. Hos
Svenskerne begynder Eensidigheden paa dette Omraade dog
af flere Aarsager at udjævne sig, men i Island endnu ikke, saavidt
jeg veed. Man kan neppe troe, at derved Skolen i Reykjavik ikke
findes nogen Samling af Laudets Naturproducter, eller i det
mindste ikke nogen, der er værd at tale om. Man har
fortalt mig, at da Prinds Napoleon engang for nogle Aar siden
besøgte Øen, viste man ham Skolens daværende Samling og
sagde: <Vær saa god at tage, hvad De har Lyst til!» Saa
lidet brod man sig om Prøverne fra Fædrelandets Bjerge! —
De vældige Høider paa begge Sider af Eyjatjörör vare
under mit Ophold i Akureyri indhyllede i en egensindig Taage,
der rigtignok lettede noget ved min Afreise’), men snart igjen
*) Allerede i Ujaltastaör havde jeg afskediget min under Opholdet
paa østkysten leiede Ledsager, og reiste derfor nu med
Folge-mænd. der leiedes for hver Dag.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
