Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
nrto ovF.ri bægisa.
Ræven til en stor T.ækkeriuund. For nu at naae de paa
Bjergskrænterne liggende Unger danne de forsamlede Ræve
en Kjede paa den Maade, at. den ene bider sig fast ved den
andens ITale, og derpaa begynder Nedklavringen. En
gammel stærk Ræv danner naturligviis Eftertroppen øverst paa
Bjergtoppen, thi det er paa den, at Ligevægten fornemmelig
beroer. Denne Forening er i Særdeleshed rettet paa
Maa-gemes og Vandfuglenes Ødelæggelse, thi det er disse Fugle,
der yngle paa de mod Havet vendende Fuglebjerge.
Den anden Fangst gjelder Rypeslægten, der er meget
udbredt paa Island. Ryperne ere nogle magelige og meget
dumme Fugle, som ved indtrædende Sneefog om Vinteren ikke
rore sig af Pletten, hvorfor de da let fanges. Dette har
Ranen med sin fine Næse iagttaget, og naar derfor en stærk
Vind blæser, uden at der falder nogen Snee, frembringer
Ræven Sneefog derved, at den lægger sig paa Maven i Sneen
og krybende nærmer sig Rypen Ira Vindsiden samt med Kloer og
Hale oprører Sneen, som saaledes driver Rypen i Øinene.
Denne, som da i sin Eetifoldighed troer, at Vorherre har sendt
et Sneefog, lægger sig derpaa stille hen og lader Ræven nænne
sig, indtil den for seent vaagner op som et Bytte i Udyrets Gab.
Desnden ere Rævene ofte til stor Skade for Faareilokkene,
thi saasnart en Ræv har faaet Smag paa Faarekjød, vælger
den gjerne denne Steg fremfor nogen anden. Men da den er
for svag til i Tvekamp at overmande Faaret, hugger den sig
ganske simpelt fast i dets Pels, hvorpaa Dyret af Skræk
lober. indtil det styrter. Det er saaledes en Parforcejagt,
Mikkel her odforer. J Island skjelner man mellem vilde og
tamme Ræve, og forstaaer ved de förste dem. der bide Faar,
og ved de sidste dem, der ikke gjøre dette. Det er vel med
Rajven, som med mange Hunde, at. de, naar de engang have
faaet Smag paa Faar, siden have Vanskelighed ved at lade
være at bide dem: heraf kommer Forskjellen.
I Nærheden af Steinstadir færdes man paa en lille
Træbro over en skummende Aa ved Navn Bægisä: dette horer
til Undtagelserne og maa derfor anføres. Paa den anden
Side af SteinstaAir gaaer Veien i et snevert, stenet Pas over
Oxnadalsheiði ned i NorÖrårdalr, hvor Vanddraget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
