Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VaRMK KU.tUtR VED RÉYKIR.
løber ned til den betydelige Elv Heraösvötn, der har sit
Udlob i Skagafjttrftr, og som dengang var svulmet saaledes op,
at Hestene næsten vare nødte til at svomme. Vandet steg
nemlig næsten op over Boven paa den lille Flest, jeg dengang
red. En tilfældig Veiviser fra en Gaard paa den ostlige Side
af Floden, som havde fulgt mig over Vadestedet, maatte
ogsaa paa Tilbageveien gjöre en Svommetour, der syntes
eventyrlig nok i den rivende Strom. Han søgte nemlig at sætte
over Floden et Haarsbred nedenfor det Punkt, hvor vi vare
gaaede over, men kom paa altfor dybt Vand. Da han red en
stærk Hest, naaede han dog lykkeligt tilbage, skjøndt forst,
efter at have drevet et Stykke nedad med Floden, og maatte
derpaa opsoge det rette Vadested.
De forhennævnte Dalgange ere paa begge Sider omgivne
af steilt opstigende Trapvægge, hvis Toppe undertiden lode
sig tilsyne som vældige Jætteskikkelser igjennem Taagen.
I Præstegaarden Mæ li feil, hvor jeg tog mit andet
Nattekvarteer, blev jeg opholdt, en Dag med at vente paa
Veiviser til det to Dagsreiser derfra liggende K alm ann
s-túnga; for at komme derhen, maatte jeg drage over en
vidtstrakt Odemark, hvis mellemste Deel optages af den saakaldte
St orisan d ur.
Skagafjaröardalr er en af de mere frugtbare Dale i
Landet; derhen sendtes hvert Efteraar flere hundrede Heste fra
Østlandet for at søge Vinterfoder i Fjeldene. Maaskee er
den indre Jordvarme for en Deel Skyld heri. Idetmindste
ligger der varme Kilder paa liere Steder langs Dalen. De
betydeligste af disse befinde sig ved Rey kir, lige nordfor
Mælifell • fra dem sees en hvid Røg paa langt Hold. Man
meddeelte mig, at Lig, der begraves paa Kirkegaarden ved
Reykir, der ligger ved disse Kilder, i Lob et af to eller tre
Aar aldeles oploses og forsvinde: de underkastes
sandsynlig-viis ved Jordvarmen en saakaldet tor Destillation, der i høi
Grad paaskynder I len smuldringen. Paa saadanne Steder
maatte det betale sig at anhægge Haver; Græsset voxer
idetmindste frodigt omkring de varme Kilder, der ikke ved at
udkaste det hede, kiselholdige Vand odelægge Væxten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
