- Project Runeberg -  En sommer i Island. Reiseskildring /
267

(1867) [MARC] Author: Carl Wilhelm Paijkull
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

AI.MANNAGJA

267

breitt r bred); paa den anden Side løber don ud i
l>iugvalla-vatu, Islands største Indso — i hvilken Lavastrøm de
berygtede Revner A Imannagjá og II ra ln agj å, med tiere mindre
Revner ligge. Omstaaende Tegning fremstiller et Billede af
disse Revner, sete fra en Iloi i Lavastrommens Nærhed. 1
Dalgangeus Bund seer man den jævnt udbredte Lava med dens
brede og dybe Revner, tilhøire og tilvenstre de omgivende
Bjergrygge, og i Baggrunden Skjaldbreið, med dens hvælvede Isse.

Almannagja er en Revne af en geographisk Miils Længde.
Den begramdses paa sin vestre Side af en lodret, næsten
overalt lige hoi Væg. hvis høieste Punkt ligger 140 Kod over
Revnens Bund. Denne er llad, og næsten lige saa bred som
Væggens Tloide. Den østre Væg er derimod paa et Par
Steder nedstyrtet, og iøvrigt, som Folge af Maaden, paa
hvilken Revnen blev dannet lavere end den vestre Væg, desuden
mere ujævn end denne, men har dog paa den længste
Stræk-niug en anseelig Høide over Revnens Bund. Almannagja
paa den vestre og Hrafnagjå*) paa den østre Side af
Lavastrømmen fra Skjaldbréift ere opkomne paa den Maade, at den
mellemliggende Strøm, hvis Brede er eu geographisk Mill, er
sunket ned. Den vestlige Væg af Almannagjá og den østlige
af Hrafnagjá danne derfor ligesom tvende Sidemure, fra hv ilke
de tilsvarende Vægge have skilt sig, da Bjergmasserne brast
ved det mellemliggende Lavalags Synken.

Paa den omtalte Lavastrøm voxer i lange Strækninger
et temmelig yppigt Krat og Græs; den har derfor et gront
og venligt Udseende. Gjá’erne ere ligeledes græsbevoxede
i Bunden, hvilket stikker stærkt, af mod de sorte Vægge.
Over den vestlige Væg i Almannagja kaster sig en Kiv,
ved Navn Öxará eller Oxeelven — en Maud i fordums
Dage har nemlig tabt sin Oxe deri, da han skulde hugge
Hul paa Isen — i et smukt Vandfald, folger derpaa et
Stykke Revnens Bund, men har senere banet sig Vei over
den anden lavere Bjergvæg og flyder ned paa Sletten mellem
l>ingvallakirken og Almannagja, og derfra ud i Søen. Paa
Sletten paa begge Sider af Elven var lige til Aaret 1800

*) l)et islandske Gjá betyder Hevne.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 20:55:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/sommeriisl/0287.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free