Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»ens lavastrøm forhistorisk.
271
Afsatser leder ned til Revnens Bund; allerede ved de förste
Skridt paa denne Vei kan man skue ned over den morke
Revne med dens skumle Vægge, som tabe sig i Frastand.
Det er et herligt Syn. Den meddeelte Tegning af en Deel
af Alniannagjá fremstiller netop det Parti deraf, hvor den
trappeformede Vei mellem Reykjavik og lMngvellir skærer
Revnen. Paa samme Side seer man den jættemæssige, vestre
Væg af Almannagjä; af deu tilsvarende ostre sees kun en
lille Deel længst i Baggrunden tilvenstre. Den jævne,
græs-bevoxede Buud ligger paa Tegningen midtfor Beskueren og
taber sig mellem begge Lavavæggene i Baggrunden.
Menneskenes Ubetydelighed i Sammenligning med Lavavæggene
giver en Forestilling om deres høie og prægtige Udseende.
Man lægge Mærke til, at denne jævne, lodrette Væg fortsættes
henimod en Miil i Længde uden Afbrydelse. Selv Oxarås
Fald har kun sønderbrudt lidt af den. Revnen gaaer
ligeledes ned under det nærliggende l’ingvallavatns Flade.
Lavastrommen, der indeslutter alle disse
Mærkværdigheder baade fra Natur- og Menneskeverdenen, er forhistorisk.
Derom vidne de gamla Sagaer med Bestemthed. Da
Spørgsmaalet om Christendommens Indforelse kom frem paa
Alttinget i Aaret 1000, opstod samtidigt et vulcansk Udbrud i
Ölfus, sydfor l’ingvallavatn. Saasnart de mod
Christendommens Indforelse uvillige Hedninger lik dette at høre, raabte
de: »Kan man undre sig over, at Guderne vredes over det,
vi have for?» Men da reiste Snorri Goði sig, der arbeidede
i Christendommens Tjeueste, og spurgte: »Paa hvem vrededes
da Guderne, da det hraun llød, hvorpaa vi nu staae?»
Landet var nemlig dengang ubeboet, og dette Spørgsmaal var
altsaa slaaeude; Forsamlingen udsatte Modet en Dag, og
da den atter traadte sammen, blev Christendommens
Antagelse besluttet.
Iudeu Öxará forlader Gjá’en for at kaste sig ned paa
Sletten, danner den i Revnen selv et trangt, men dybt
Bassin, omgivet af skarpe Tinder og stærke Fremspring. 1 dette
Bassin nedstyrtedes i fordums Tider de Kvinder, der domtes
til Døden for Barnemord. Bassinet skal dog ogsaa være blevet
auvendt til Badniug og Svømning, hvori de gamle Nord-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
