Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(sl.and l’xder uk norske kosser.
desuden alle Tegn paa fri Villie. Kong Hakon lod et
Sendebud gaae til Island, paa hvis Opfordring — naturligviis
efter foregaaende Bearbeidelser, paa hvis Charakteer vi her
ikke kunne indlade os — der aflagdes Fed paa at hylde Kong
Hakon og evindelig betale ham Skat, i Overeensstemmelse
med ludholdet af det. Brev, som blev opsat desangaaende.
Paa denne Maade have ogsaa flere baade ældre og yngre
Skribenter opfattet Foreningen. Saaledes siger Professor
Munch herom, at Island blev forenet med Norge »uden at
danne en egenflig Provinds af det og uden at kunne regnes dertil
i administrativ Henseende.« Althingets Deeltagelse i
Lovgivningsmagten var desuden dette forbeholdt. Heraf kan
man see, at Island ved Foreningens Afslutning ikke traadte
i noget underordnet Forhold til Norge, men vel til den norske
Konge; Landet var saaledes endnu frit og uafhængigt.
Om det end ikke med bestemte Kjendsgjerninger kunde
bevises — hvilket dog er Tilfældet — vilde det dog være
den største Unaturlighed, om et republicansk Samfund,
der har nydt sin Selvstændighed i mere end 300 Aar, af
egen Drift skulde have underkastet sig et andet Folk,
det vil sige, overgivet sin Andeel i den lovgivende Magt i
dette Folks Ilænder. Som man saaledes a priori kan
slutte, viser det rette Forhold sig ogsaa i dette Tilfælde.
Hvis man derimod forudsætter, at de norske Konger, efter
at de engang havde faaet Fodfæste i Landet, havde villet
udvide deres Rettigheder mere og mere, og at maaskee
ogsaa disse norske Kongers norske Raadgivere havde havt til
Hensigt at lægge Myndigheden over Island under sig,
forudsætter man derved Noget, som ikke er den menneskelige
Natur saa aldeles modstridende. Det viser derfor Frihedens
seie Livskraft i Island, at disse Hensigter strandede eller
forst lidt efter lidt kunde trænge sig frem.
I Tidsrummet fra 1262 til 1360, da Island stod under de
norske Kongers Overherredømme, opfyldte disse i det Hele
de Forpligtelser, de havde paataget sig ligeoverfor Landet,
af hvilke den vigtigste naturligviis var, at der ikke skulde
kunne gives nogen Lov for Landet, uden at Althinget havde
meddeelt sit Samtykke dertil. Hyldingseden aüagdes des-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
