Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2 82
VSDta KÄlHAR-mONES.
uden, ogsaa til de folgende Konger, særskilt, af Island, og at dette
ikke var blot en Formsag, kan man see af de Forbehold, som
Folket endog i en senere Tid knyttede hertil. I Brik af
Pommerns Hyldingsbrev nævnes nemlig llyldingen som en
frivillig Yttring af Islænderne selv, i Overeensstemmelse med
Landets Lov og under Forbehold af, at Landet kommer til
at nyde godt af de Rettigheder, hvoraf det forinden havde været
i Besiddelse. At Islænderne ved den Leilighed ikke ansaae sig
som folgende paa Slæbetoug med Norge, kan man desuden
slutte deraf, at efter Erik af Pommerns Afsættelse kunde
Islænderne ikke bringes til at hylde hans Eftermand, idet
de vedbleve at betragte Erik som deres rette Konge. Men
vi ere nu komne ind i et. nvt Tidsafsnit, nemlig i det, da
Island styredes af de dansk-norske Konger, inden disse Folks
Frihed ’endnu var tilintetgjort; tlii dette Tidsrum efterfulgtes
som bekjendt af Enevoldsmagten. Ved Begyndelsen af dette
Tidsafsnit tinder mati, at Island behandles med ringere
Omhu fra Regeringens Side. Man antager, at dette fulgte
deels af det mere udstrakte Herredomme og den derved
for-aarsagede Ligegyldighed for de mere afsides liggende Lande,
foruden at Unionsspørgsmaalet i disse Tider fortrinsviis tildrog
sig Opmærksomheden, deels af den tiltagende Ukyndighed
og Ligegyldighed for de ældre, ægte nordiske ludretninger,
Sprog og Sæder, hvis sidste Repræsentant Island var, og
Tilboielighed til tydsk Dannelse, Sæder, Indretninger og Sprog.
Desuden vare Islænderne ogsaa blevne mere slappe og
ligegyldige for Bevarelsen af deres Ret, samtidigt med at denne
Ret, ligeledes blev vanskeligere at bevare.
Under Dronning Margretes Regering fandt saaledes et
Forsøg Sted paa at udskrive Skatter i Island, hvilket var et
Indgreb i Althingets Rettigheder som skattebevilgende
Myndighed. Forsøget blev derfor ogsaa tilbageviist al
Islænderne, saaledes som Aarbogerue berette under Aaret 1392:
"Da kom þjóðbjöm ud (til Islaud) med Dronning
Margretes Brev, hvori hun opfordrer enhver Mand til at give
hende en halv Mark efter gammel Værdi, med Trudsel om
Tiltale for Hoiforræderi (i modsat Fald). Paa dette gave Alle
først et utilfredsstillende Svar. Björn Einarsson giftede sin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
