Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
itVAU SLAGS LANI> KR ISl.AND?
285
Mærkeligt nok følte Enevoldsmagtens Konger ogsaa en
Tid et Slags Undseelse ved at optræde altfor despotisk i
Is-laud. Man syntes at kunne antage, at de vare vidende om det
Løfte, som Bjelke paa Frederik Ill’s Vegne havde givet og
at de ikke vilde sætte deres kongelige Ord paa Spil, skjøndt
naturligviis et. saadant mundtligt Løfte senere i Tidernes Lob
gik i Glemmebogen. Island lik dog Lov til at beholde sine
egne Love, og Altliinget vedblev at bestaae endog længe efter
Enevoldsmagtens Indførelse. Det ophævedes egentligt først i
Aaret 1800, skjøndt dets selvstændige, besluttende Virksomhed
allerede hørte op omtrent i Aaret 1720. Senere var den
indskrænket til at hore de af Kongen givne Love blive forkyndt,
hvilket dog stedse ansaaes som nødvendigt for Lovens
Gyldighed, nemlig at den skulde være oplæst paa Altliinget.
Hvad førøvrigt Lovgivningen angik, lod Euevoldsregeringen
det være sig magtpaaliggende at holde de islandske Love
ved Magt, at anbefale Udarbeidelseu af en islandsk
Lovbog, at lægge den gamle Jóusbók til Grund derfor, at
benytte Landets Sprog o. s. v., hvilke Omstændigheder
beviste, at man dog ikke blandede Island sammen med de
danske eller norske Provindser.
Det er besynderligt, at Island , der i Repnblikeus
Dage var et fuldkomment selvstændigt Samfund, senere, da
det hyldede de norske Konger, ikke brød sig om at tragte
efter nogen Titel, der svarede til dets nye Stilling. Dette
synes at bevise, at skjøndt Folket var kommet under et
kongeligt Scepter, holdt det. dog endnu strengt fast ved de
republikanske Former og Kjærligheden til Republiken. Den
vigtigste Forpligtelse, som Island paadrog sig ved Foreningsaeten,
bestod i Virkeligheden deri, at Landet skulde betale Skat. til
Kongen, og den eneste Benævnelse det tik, var derfor
Skatteland. Mangelen paa en særlig Titel for Landet har
imidlertid bidraget til at forøge Begrebsforvirringen med
Hensyn til dets retslige Stilling; thi spørger man i vore Dage:
Hvad Slags Laud er egentlig Island? saa kan man faae det
Svar: Det er en Provinds af Danmark. Men som saadan
skulde det jo staae directe under den danske Rigsdag, hvilket
det ikke gjør; thi Island regeres enevældigt af Kongeu, medens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
