Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
286
et gbcnulovsspørgsjual.
Danmark har en constitutionel Forfatning. Endnu mindre
er det en Coloni. hvilket man strax seer af dets Historie;
thi om Afhængighed af Moderlandet Norge var allerede fra
förste Færd ingen Tale.
I det officielle Sprog er Islands Stilling til Danmark
betegnet forskjelligt, hvilket ogsaa paa dette Omraade tyder paa
en uklar Opfattelse af Forholdet. Snart har man nemlig kaldet
det Coloni, snart Provinds; endelig har man dannet et nyt
Ord og kaldet det Biland. Islænderne selv kjende ikke til
nogen Titel, men kalde det simpelthen Landet.
Med Hensyn til de Foranstaltninger, der i dette
Aarhundrede ere vedtagne for at bestemme Islands politiske
Stilling i Kongeriget, kunne vi bemærke Følgende, Ved
Provindsialstændernes Indførelse i Danmark 1*31 gjordes der
et Forsøg paa at indlemme Island i Danmark, hvilket Forsøg
ogsaa iværksattes, men viste sig upraktisk og ophævedes af
Christian VIII, der atter aabnede Islands Althing i Aaret
1843. Derpaa fulgte den kongelige KimdgjoreJse af 4de April
1848, hvori Kongen meddeelte sin Beslutning, at indfore en
constitutionel llegering i sit Rige, hvilken Kundgjørelse
efterfulgtes af et Patent af 7de Juli samme Aar, i hvilket
Rigsforsamlingens Sammensætning bestemtes, og ifølge den vilde
Kongen udnævne fem Medlemmer til at repræsentere Island.
Da Meddelelsen herom naaede til Island, afsendtes derlra en
Ansøgning til Kongen om at sammenkalde en særlig islandsk
Folkeforsamling, som skulde træde sammen der i Laudet og
have Ret til at forhandle om den paatænkte Grundlov, med
sarligt. Hensyn til Island. Denne Ansøgning erholdt den
23de September li-48 et gunstigt Svar af det Indhold, at
Grundlovsbestemmelserne med Hensyn til Islands Stilling i Riget
ikke skulde blive fastsatte, forend en f orsamling i Landet
selv var bleven hort om disse. Denne Forsamlings
Egenskaber bestemtes, efter Forslag af Althinget, i
Overeensstemmelse med en Valglov af 28de September 1849. Indtil den
Tid vare saaledes Althinget og den danske Regering komne
hinanden imøde med Beredvillighed, men fra nu af begynde
Rivningerne. Althinget havde lagt Vægt paa, at den nye
Forsamling skulde træde sammen det følgende Aar, 1850,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
