Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
304
i.adoaRhalr-
Floddal. Tilvenstre for Kirken ligger Præstegaarden og
til-hoirc Lovbjerget, der dog ikke sees paa Tegpingen. Paa
Bjergvæggens Skrænt tilhnire og paa Sletten der nedenfor
laae »búðirnar«, hvor de gamle Stammehøvdinger tidligere
i Verden boede under Altliinget. Dette Sted var i den Tid
ofte Vidne til Feider, ja endog til blodige Kampe mellem de
stolte Odelsiuænd; nu bestaae Boderne kun af nøgle
neppe-synlige Gruushøie. Storheden og den raae Kraft ere stedte til
Jorden; Fortiden sover sin gaadefulde Søvn, hvor vi undrende
spore dens halvt, udslettede Minder. — 1 Skógarkot, som jeg
nu ogsaa besøgte, fæstede jeg mig en Veiviser til
Geysir-reisen. Veien over Hrafnagjá, ad hvilken man kommer, er
ikke saa malerisk, som over den tilsvarende llevne
hinsides Dalen; den bestaaer af en smal Bro, dannet af
nedkastede eller nedstyrtede Stene. Ved Overgangen over
Iirafuagjå lader man den mærkelige Lavastrøm fra
Skjald-breið bag ved sig, meu kommer strax igjen ud paa uye
Lavamarker og en stenet, ubanet Ilede, hvorpaa Veien skraaner ned
i den saakaldte Laugardalr, en mod Syd aaben Slette, der
hænger sammen med det vidtstrakte Lavland, med hvilket,
jeg allerede ved mit Ophold ved Oddi i Begyndelsen af
Sommeren har gjort Læseren bekjendt. Grændsen for det
beboede Land ligger netop paa den nordlige Side af
Laugardalr, som der begrændses af vældige Fjeldstrækniuger, hvis
Masse for Størstedelen bestaaer af Palagonittuf, som med
sortebrune Toppe rage op fra Fjeldsletterne. Naar man stiger
ned paa Sletten, har man paa venstre Haand nogle Huler i
Tufbjerget at tage i Oiesyn. Dalens nordlige Skrænt smykkes
af en lav, iuen frodig Kratskov; nedenfor breder sig en Sø,
Lauga r vatn, og længere derfra en større Sø, Apa vatn.
Fra Engene i Dalene hæve sig vældige hvide Røgstøtter,
Tegn paa de derværende varme Kilder, af hvilke
Rerkja-hvér er den vigtigste. Mod Syd og Sydost har man fra
Laugardalr en vidtstrakt Ildsigt, lige til Eyafjallsjökull og
Hekla, som dog dengang var indhyllet i Taage. Denne Dal
eller Slette danner derfor baade i det Smaa og i det Store
et af Landets herligste Partier. Fra dette Sted er Veien
god til Geysir, det vil sige, saa god, som man er vant til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
