- Project Runeberg -  En sommer i Island. Reiseskildring /
313

(1867) [MARC] Author: Carl Wilhelm Paijkull
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FøHKJ.AKING AF «RYSlR-PaÆSOMEKET. 313

miker ogPhysikér Bunsen, der har gjort sig fortjent ved at
have forklaret de islandske Kilders Mærkeligheder, opgiver
Straalerne Høide ved Strokkr under et Udbrud at våre 151 ’»
Geysirs Straale under Udbruddet opgives i Almindelighed at
stige til samme Høide; eu Opgivelse fra Aaret 1804 nævuer
dog 212 Fod, en anden Ira det forrige Aarhundrede ikke
mindre end 360 Fod; von Troil opgiver !)2 Fod.

Geysirs Kildesystem ligger i en Heide af omtrent 330
Fod over Havet.

Vi skulle nu, efter Bunsen, meddele Læseren Forklaring
saavel i Almindelighed over de varme Kiselsiuterkilders, som
særlig Geysirkildernes Opkomst, hvori der saaledes tillige
skal indbefattes Forklaringen over de ikke periodiske
Geysir-udhrud. Med Undtagelse af nogle taa saakaldte 01 kild er
eller Kulsyrekilder i den vestlige Deel af Landet, kunne de
islandske Mineralkilder deles i tvende Hovedgrupper efter
deres almindelige chemiske Charakteer, nemlig i saadanne,
der som Hovedprodueter afsætte Gips og Svovl, og i
saadanne, der afsætte Kiselsinter. De Førstnævnte have vi allerede
forsøgt at skildre, men kunne her tilfoie, at de kaldes sure
Kiselsyrekilder, for at skjelnes fra de Sidstnævnte, der omfatte
saavel de periodiske Springkilder som det største Antal af
Ilvererne; de ere alkaliske Kiselsyrekilder, og udøve en,
skjøndt svag, alkalisk Reaction i Modsætning til de Førstnævnte.
De Salte, der afstedkomme denne, ere kulsyret Kali og
Natron samt Svovlalkalier, der tjene som Opløsningsmiddel for
Kiselen. Andre Salte forekomme desuden ligeledes i disse
Kilders Vand. Geysirvandet indeholder saaledes paa 1000
Vægtdele: 0,5 Kiselsyre, 0.2 kulsyret Natron (Soda), 0,1
svovlsyret Natron (Glaubersalt), 0,25 Chlornatrium (Kogsalt),
0,’J5 Kulsyre, samt mindre Mængder af andre Sammensætninger.
Disse Salte og Legemer dannes i Særdeleshed ved de varme,
kulsyreholdende Vandes Indvirkning paa det i Tufen værende
Mineral Palagonit, thi de vigtigste Kiselsiuterkilder ligge,
som allerede omtalt, i Palagonittuf.

Af de nævnte Legemer lade Soda, Glaubersalt og
Kogsalt, sig, som man veed, særdeles let opløse i Vand,
Kiselsyren holdes opløst af Sodaen og Vandet.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 20:55:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/sommeriisl/0337.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free