Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FA Allt FLOKKENE S REDNING
333
Gruusinasser udslyngedes over Fjeldene og Hoilandet ostfor
Hekla, kan man fatte deraf, at Markarlljót svulmede stærkt op
paa denne og de folgende Dage og førte betydelige
Slagge-masser med sig til Havet, hvilke af Brændingen kastedes op
paa Stranden langs Sydkysten; l’verá, Markarfljöts vestlige
Arm, var saa opfyldt deraf, at de i den udflydende mindre
Aaer og Bække hemmedes i deres Lob. Derimod gik
Kystri-Rángá, hvis Kilder ligge sydligere end Markarfljöts, temmelig
frit, hvorimod de Elve, der udspringe fra EynfjaHa Jtikull og
Myrdals Jökull, viste en betydelig Indflydelse af Udbruddets
Virkninger, hvilket man maa tilskrive en fortsat Nedfalden
af hede Slaggestykker paa de nævnte Sneefjelde. Thi saavel
JökulsápaaSólheiinarsandr, som Mtilakvísl ostfor Höfðabrekka
stege i betydelig Grad. den førstnævnte saa at den ikke kunde
befares i næsten fjorten Dage fra Udbruddets Begyndelse.
Saavel i Heklas Nærhed som i Landets øvrige Egne vare
Faarene endnu ikke tagne ind fra Sommergræsgangene paa
Fjeldene, hvilket sædvanlig forst pleier at skee midt i September.
Man skulde derfor troe, at en stor Ødelæggelse havde fundet
Sted blandt disse Dyr, som uden Ly vare udsatte for de
nedfaldende, hede Slaggestykker. Men dette var dog ikke Tilfældet.
Instinctet. stod dem bi og indgav dem at søge deres Redning
i Flugten, saaat kun et. ubetydeligt Antal gik tabt. Allerede
paa Udbruddets förste Dage kom de langs Heklas nordlige
Fod mellem Fjeldet og þjorsá, der tilligemed Túngnaá
hindrede deres Flugt mod Nord, brægende ned til Bygden,
alle med Pelsen mere eller mindre sværtet af Asken, mange
med Ulden afsveden paa sine Steder, endeel endogsaa med
Brandsaar i Huden. Men de, der vare blevne tilbage og
forst efter en Uges Tid toges hjem, vare værre farne, idet
Kjødet om Klovene var blodigt og sonderskaaret af Gangen
paa de skarpe Lavastykker; endeel Lam, hvis Fødder blødte
stærkt, maatte bringes bort paa Hesteryggen, og længe efter
at. de vare komne hjem fra Fjeldene, saae man dem græsse
paa Knæ. De Faareflokke, som grøssede i Egnen øst- og
sydost for Hekla vare værst tårne, forfulgte af Morke, Drøn
og Askefald, men ku ude dog for det meste redde sig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
