Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hu kriscvik til, hapxarrjfirdr.
343
i en kraterformet Fordybning nedenfor Beskuerens Fod, os
som kaldes Ketill eller Kjedelen. Dalgangens Vægge ere
begrændsede af steile, sortebrune Tufrygge, der strække sig
omtrent tre Fjerdingvei frem , idet de lade Baggrunden
aaben , bvorved Blikket kan vandre langt bort, og da
moder Fjeldene paa den nordlige Side af Reykjavik, den
blaae Esja og Skarðsheidi, som denne eller en af de
foregaaende Nætter havde ifort sin lange Ryg en sneehvid Kappe,
der haug ned ad deus Sider. En klar og skyfri Himmel
udbredte sig over det Hele.
Men Læseren er maaskee allerede for længe siden
træt af Beskrivelser over stolte Naturscener, der dog kun høist
ufuldkomment kunne gjøre Indtrykkene levende. Vi skulle
derfor skynde os saameget som muligt — ja saameget som
muligt, thi Veien mellem Krisnvik og HafnarQörðr er en af
de besværligste i hele Island. Pen bestaaer nemlig af Lava
og ikke noget Andet end I.ava, paa hvilken Hesten de
allerfleste Steder kun kan gaae i Skridt, og at ride henved
fire Timer i langsom Skridtgang kan endog udslette
Indtrykket af Udsigten fra Sveiflnháls. For at gjøre Ret og
Skjel bor dog indrommes, at Egnen frembyder mange
særdeles interessante Partier, med Hensyn til Lavastrømmenes
indbyrdes Beliggenhed og Forhold, i hvilken Henseende den
er en af de mest classiske Marker. Hist og her rager
desuden et Vnlcankrater eller en Kegle frem.
Ved Hafnarfjörðr, hvor jeg gjorde et kort Holdt, eller
strax paa den anden Side af dette Sted, skiltes jeg fra min
Følgenland fra Eyrarbakki, der tog min ene Hest med, som
jeg havde solgt til en Bonde der i Nærheden. og fra hvem de
to andre, med hvilke jeg befordrede mig det korte Stykke Vei
til Reykjavik, synligt skiltes med større Savn end deres Herre,
da den var uhyre doven. Søndagaften den lode September
gjen-saae jeg Reykjavik og afsluttede dermed min lange Sommerreise.
I den Tid, som fulgte derpaa, lige indtil den 20de i samme
Maaned, da Postskibet skulde afgaae, indtraadte et Veirlig, i hvilket
stadig Regn- og Stormbyger afløste hverandre, saa at man
neppe kunde stikke Hovedet udenfor en Dor, og endnu mindre
tænke paa Udflugter. Hoilandet og Fjeldene vare i denne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
