Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6
Nationalpoesi. Hvortil behøves Ord, naar ingen
Nordmand, ihvor denationaliseret han end kan
være, kan høre den uden med den Vexel af hjemlige
Veiiiodsfølelser, af Lidenskaber, af
Erindrings-syner fra Landets og Folkelivets Inderste, som
saa kjendeligt har bevæget disse musikalske
Nåturgeniers Sjele idet de hoiede Hovedet over
den metalstrengede Hardangerfele og overlode
sig til Indskydelserne. Der er samme Alf i Ole
Hulls og den berygtede «Malicerknuds» Violin
og Kompositioner .... Men skulde — De vil
erindre at jeg har vedgaaet min Incompetenz til
at dømme om vor Fjeldpoesi, paa hvis Tilvær
og Væsen jeg ikke mere tør sværge end paa
Aandernes, men som jeg ligesaavisl tror — skulde
en saa malende Musik være uden en ligesaa riig
Folkepoesi? Nei: jeg tror den er til, men, som
sagt, paa Høiderne og i Aftagende.»
Dette Breve syner Wergelands sikre Instinkt;
og det syner koss Folk som tenkte, hjaa oss
som i andre Land tok til aa leite seg attende
til «lel nationale.
So kom Jørgen Moes Samling av norske
Folkevisur; og Wergeland vart slorglad. Nye
Vonir vakna hjaa han; og det var no han tok
til aa drøyme um Atterreising av sjølve
Folketnaale. Uppglødd skreiv han til Jørgen
Moe, bad um lleire Visur og sende’n eit
Far av deim han sjølv hadde laga paa
Rome-riksmaal.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
