Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
37
„O spil, hvorledes Doden dcmdser!" bad den
Lille, og Gudfaderen log nogle kraftige Strvg, og
medens den dybefte Streng endnn zittredc, hvislede
Qvinten med dirrende, fine Toner. „Horer Dn
Keiseren? Hnn kommer med Trompetklcmg, men nu
tommer Dyden, hnn kommer som den pibende Vind!
horer Du Paven? Hnn synger Psalmer, og Doden
svinger sin Lee! Skjon-lomfrn svever i den hvirv
lende Vals, men Doden, jn tnn Du hore hnm? Det
er, ligesom nnnr Funrekyllingen piberl" og Gud
faderen pressede selv sine Oine summen, og store Vcmd
draaber stode pua hans Pnnde.
Nu lagde han Violinen, aabnede Doren tit Ha
ven, som vendte ud mod Fjorden; der svvmmede de
stovbegroede Oer i det blikstille Vand. Det var ved
Solens Nedgang.
Hele den lille Have var afbenyttet til Kucilplcmt
ning; Christian betrngtede iser dem, som begyndte nt
sette Hoved.
„Dem vilde vist Skarprettcren onste, hnn hnvde!"
„Hvad siger Du, Dreng?" spurgte Gudfaderen i
en barst Tone.
„leg meente, nt Sknrprettercn gjerne vilde have
den store Kacil!" sagde Christian, „min Moder for
talte mig det ifjor, da vi kjsrte forbi hans Huus og
Have, hvor der groer ligesacidcm Kaal. Hun sugde
til mig, at dersom jeg vilde vere Skarpretter, saa
stnlde jeg i Lere hos hnm, og hver Gang vi dn
spiste Kanl, blev jeg oplert ved at hugge med en
Oxe Knlllstokkcn over, der hvor Mesteren forst hnvde
stnnret sit Hat!"
„Ti!" raabte Gndfaderen med en usedvanlig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
