Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
73
uf den hvirvlende Vind revet ned Puu den nnden
Side i det hoie Gres. Et Lyn oplyste foran hende
den gumle Herregnnrd Orebetkelrmde med sit Tuurn,
sine megtige Muurpiller og gothiste Karnapper.
Hun dar i Haven, hvor de gammeldags bestaarne
Hekke og hvide Stcensigurer siacie; var det een af
disse, som ved det blinkende Lyn syntes at bevege
sig, eller var det Datteren, hun snne? Hendes Fodder
stjetvede; bevende rnnbte hun hendes Navn, medens
Stormen omhvirvtede de uuge Blade og det vinter
gule Lovfald.
Det var tidligt Paa Morgeuen, dn Christian
vnngncde nf en dyb Sovn. Hans Moder og den
eldre Kone sad forut» paa Vognsicmgen og horte
begjertigt efter, hvad Luzies Moder fortalte. Forst
i dette Oieblik var hun kommet tilbage, hendes
Glede var nu nesten ligesnn stor, som hendes tid
ligere Angst hnvde veret det. Datteren sov en god
sund Sovn ovre hos Gartneren paa Orebetkelnnde;
der i Haven ved een af de hvidkulkedc Sieenftotter
huvde hun fundet Datteren siddende paa Hug med
Hovedet mod Stottens Fodstytte. Pua Grund af
det onde Vcir var Folk oppe paa Gaarden; Lysene
skinnede ud fm Gartnerens Huus, og der fik den
engstede Moder Hjelp ; der vnr Lnzie brugt til Sengs.
„Moder, jeg hnr jo ingen Kleder Pan!" vnr hendes
eneste Udbrnd, da hun, gjennembevet af det megtige
Lyn, forn slog ned i Haven tet ved hende, kom til
en Slags Vesindetfe. Derpnn hnvde hun gredt, saa
det var en Gru, men endelig lukkede hun sine Oine
og sov nu en velsignet Sovn.
„ Maastee vor Herre har forbarmet sig over
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
