Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
104
plla Jodens Hnus, denne syntes ham Hannen, og
alle tjcerc Barndoms Erindringer pnatrcengte sig ham.
Han huskede Alt, hvad Fadereu havde fortalt om
dette nnderlige Dyr; han nccrmede sig, men Storken
floi nogle Skridt lcenger bort. „Hvo der knnde sidde
nnder Storkevingen og styve med til fremmede Lande!"
hnvde Faderen faa tidt sagt, og aldrig havde samme
Lcengsel rort sig sna stcerkt hos den Lille, som i dette
Oieblik. „Kunde jeg bare komme til Svendborg, til
min Gndfader!" tcenktc han og gik halv drømmende
over Mark og Eng; da steg Storken i stolt Flngt,
styrcde hen over Skoven, og Christian vandrede, glad,
som han lcenge ikke havde solt sig, hen ad Lande
veien, som fsrer til Svendborg.
FSrst da Morkct saldi paa, da Appetiten ind
fcindt sig, vendte Tankerne sig til Hjemmet, og han
blev forstrcettet over at vcere saa langt borte derfra,
og at have forladt Gcessenc paa Marken; det vilde
blive sildigt, for han igjen kunde komme til sine For
celdre, og hvad vilde de sige? Han stnndsede, Storken
var Skyld i det Hele, sagde han og begyndte at
grcede, thi de vilde slaae ham, kom han hjem. „Du
gode Jesus, vccr miv Ven!" bad han med fromt
Sind og vandrede fremad.
Det blev mere og mere morkt, han kunde ikke
fce en Haand for sig, da trob han op paa Groften,
hccldcde sit lille Hoved til Pilctrceet, lcestc sit „Fader
vor" og hengav sig i sin Skjebne.
Klokken kunde ikke vcere mere end Ni, denne
Aften. Som hnn fad, forekom det ham, at et stcerkt
Lys mellem Trceerne blinkede langt borte, han horte
Mnsik; saa blodt og dciligt bolgede de fjerne Toner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
