Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
111
Ansigt. Christian ndstodte et Skrig, det var jo Gud
fadcren, han snne. Et Oieblik holdt Ncedsel og Skrcek
hnm fast, derftaa lob han i vild Flugt mellem de ras
lende Buste og naaede Hegnet og Landeveien. Bag
ved laae Skoven som en ond Dwm, Skrcettcbilledet
svcevcdc derinde.
XIII.
Boer jeg paa det vilde Hav -^
Hvor Forklcrdet er en Gjos,
Scrrke Seil og kun Fissene Fiste,
Der min Skjemt ta’er Vuxer ei ftaa.
Som den er, jeg lader den gaae,
Der jeg loger, ingen Ord,
Kammeraterne sluge dem rcme.
Baggesen.
Hurra for de begede Dreugel
Folkekomedien „Capriciosa."
Foran sig saae Christian en Kone og en nng
Pige; han naaede dem, de ncevnede ham ved Navn.
Det var Luzie og hendes Moder, som i den tidlige
Morgenstund vnr Paa Vandring, for nt besoge Mor
bro’er Peter Wik, der laae med sin Jagi ved Svend
borg.
Christian fortalte i forvirret Orden om Gud
faderen mdc i Skoven, og med den Almuen egne
Angst for en Selvmorder og Frygt for nt indvikles
i nogen Politifag, gik Lnzies Moder endnn hnrtigere
til, uden at Samtalen derved stcmdsedes.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
