Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
127
Herrer og Damer, Pyntede, som Herskaber, gik forbi
uden at hilse hincmden.
Lnzic blev nn halet iud til Rcekvcerket og surret
fast.
Hvor Kcmaleu endte, laae en stor Plads, og fra
den klang Musik, saa festligt og oeiligt! — ja, her i
den store By var kun Helligdage og Glcede! Dagen
gled hen som en Time, og da det blev morkt og
Flagene fnldt, tcendtes rundt om i Vinduerne for
Brndepnrret Lys; de lyste ud over Kcmnlen, og fru
det klare Vand strantede de illuminerede Bygninger
tilbage. En Liremcmd spillede sill veemodige Ly
stighed.
„O," bad Christian, „hvo der dog altid kunde
blive her i denne Pragt og Deilighcd!"
Peter Wik var alt i Besog; to af Sofulkcnc
ombord havde Tilladelse til at gaae i Land, Christian
bad, om han turde folge med, den Ene vnr derimod,
thi de kunde ikke have ham med hos Steffen-Knreth.
Dog kom hnn med. De betrcicidte Landjorden. De
gik over den store Plads. Her sad en Mcilmkonge
til Hest, og nden om fire sorte Kcempcstittclscr. Byg
ningerne, hnn snne, syntes Slotte, og i Gnden, de
betraadte, straalede Boutikerne, den ene prcegtigerc
end den anden. Her var en Trcengsel, som til et
Marked; Vognene soer forbi, langt ftcerkere end til
Rciadstueballet i Svendborg. Nn kvm de ind i smnn
Gader, men Husene vare ligesan hoie, og deilige,
fornemme Damer, stcidselige som til Bal, sad ved de
aabne Vindner og hilsedc san hofligt og venligt, lige
som om de kjendte Folk. Ved Gadehjornet paa den
kolde smndsige Trappestcen sad en nng, dodbleg Kone
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
