Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
154
der Vand, som maatte gjennemvades. Naomi pres
sede af Angst Oinene sammen.
„Vi synke!" sagde hun til Christian, som hnvde
tnget Plads bag paa Slceden.
„O nei, Gud vil ikke, nt vi nu skulle doe!"
sagde han.
Slceden slingrede nogle Gange; Isen ligesom
gyngede, Våndet stcenkedc heit ved Hestens Fodtrin,
dn knugede Naomi sine Hcender om Christians Arm.
Gouverncmten hceldede sig til den modsntte Side nf
Slceden. Endelig vare de paa en mere jcevn og
fast lisflllde.
„See, nu ere vi igjen Paa den nye Landevei!"
sagde Peter Wik. „Der bliver ingen sorgelig Vise
gjort over os, nden jeg selv skulde lave den, men
det er itte mit Levebred! jeg har kun leveret et
Skriveri, og det stnaer ude paa Holmens Kirkegnard
over min kjodelige Ven: „„1801 stod hnn og blev
staaendes, 1807 laae han og blev liggendes.""
„Husker Du mig slet ikke?" hviskede Christicm
til Naomi, thi Kirken Pan Amager syntes at ncerme
sig, og der skulde de stilles.
„Io!" sagde Naomi, meu ligesnn sagte, og hendes
blegc Kindcr bleve rede. „Du kom jo ind i Salen
til os Pnn min Geburtsdag!"
„Men i Svendborg —?" begyndte han.
„In, dengcmg!" sagde hun. „leg husker det
godt! det er lcenge siden!" Hun vendte sig pludseligt
til Gouverncmten. „Nu ere vi snart i Land! —
Du taler ikke til mig! — Hvor det er koldt!" og
hun tråk Torklcedet fast om Kinderne.
Christian steg ned og fnlgte efter Slceden. Uden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
