Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
168
og Hcenderne foldede, knngedc fast over Brystet: det
var Steffen-Kareth.
Christian kunde ikke glemme dette Syn; det var
Slntningsbilledet af hiiu Afteus Historie. Hvad havde
ikte Gudfaderen lcert hnm den sidste Time, de i Svend
borg vnre sammen: „Tng for Dig nf Glceden, mens
Du kan, at Du itte som Gammel stal grcede over,
at Du iugen Synder har! bedre er det, at have nydt
Livet formeget, end siden i Eensomhed at maatte
sukke over, at man ikke ned det, mens mnn knnde!"
Han begret» nn det Dcemoniste i Ordene, klyngede
sig til sin Gud og bad et: „Frels os fra det Onde!"
Him Aften, efter Besoget, havde hun ladet sig
glide ned i Furen mellem Isen og Skibet. Fortviv
lelscns Brand var stukket i den kolde Strom. Chri
stian hnabedc ikke mere paa sine Dromme. I Verden
var ingen Feer, som i Eventyret.
XX.
Leb wohl, — ich wcmdre von hier!
Vergebens! Es regt sich teine Gardine;
Sic liegt noch und schlcift und traumt von mir.
H. Heine.
Gjennem Blomstens tcette Blad bryder Lyset frem
i Farver, her redt, der blaat, hver Farve, vi kjende;
med samme Kraft lyser Guddommen fra alt det Skabte;
som Lyset i Blomsten straaler dens Almagt frem i
den hele Skabning. Alt er et Undervcerk, som vi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
