Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
170
gjere et saadcmt Skridt, for ret at overtydes om,
hvor stor min Lyst er! Gjer jeg det, da vil han
hjelpe mig!" Denne Tanke var en vigtig Fornuft
gruud. Saaledes kom han da til den Beslutning, at
Natten for Skibet stnlde hales ud, vilde han forlade
det. Vor Herre sorgede nok for Resten.
Det var den sidste Eftermiddag, Skibet laae i
Havnen; Christian stod ved Ankeret og saae op Paa
Huset, hvor Naomi bocde. De prcegtigste Foraars
blomster fyldte Vinduet. Sydafrikas Pragtvcexter have
ikke rigcre Farver for den Fremmede, end disse havde
for vor lille Sofarcr. Midt i sin Armod, i Begreb
med at blive endnu mere forladt, end han var, ud
malede han sig, hvilket prcegtigt Slot han vilde bygge,
nåar han blev rig, hvorledes hvert Vindue, som
disse, maatte prange med Blomster, og Naomi skulde
sidde paa Silke og Guld midt i al denne Deilighed.
Nu tceukte han igjen Paa Peter Wik, og at det var
den sidste Aften, de vare sammen. Det laae ham som
en Steen paa Hjertet.
„Har Du faaet Pip, ligesom Honsene?" spurgte
Peter Wik. „Nu kommer Du jo hjem til Svendborg!
Og Luzie vil tåge fornoict imod Dig. Hende holder
Du jo dog af?"
„la, meget!" sagde Christian, og den Spcen
ding, hvori han var, gav sig Luft i Graad.
„Hvad Satan grceder Du uu for?" spurgte Peter
Wik. „Du er vok ladet med Saltvand, jeg kan
ikke have Dig paa Fartoiet, det har jeg tidt nok
tcenkt Paa!"
Christian blev brcendende varm. Forlade Peter
Wik havde vistnok vceret hans Tanke, men at denne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>