Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
339
Dedens Skrek og Smerte ftod i dette Blik. Det vnr
Niobe, knu ungdommeligere, end Kunstneren tnrde
stave hende.
Hun tnelede ned med Sleret henover Ryggen,
sua nt Fedderne stjultes, Brystet hvilede pnn de
smukke Arme; hvert Trek vur fust og stirrende, det
vnr VEgyptens Sphinx, men ikke som Marmoret giver
den, nei, det vnr den levende Sphinx selv, dobbelt
strekkende ved sit mnrmordode Blik.
Hver Fremstilling vakte en Vifnldsjubel, en Hen
rykkelse, udsprnngen nf en naturlig Trang til nt give
den Luft. Greveu selv vur forbauset over Nuomis
Talent, som hun saaledes i Stilhed havde vidst at
ndvikle. Marquien elskede og vur sig det bevidst;
haus Gine funklede, men hans Beundring var taus.
Nu hevede hun sig, luftede Arme og Skuldre,
beiede Hovedet fremad: det var Karycitidcn, den tunge
Vegt lave synligt Paa de smukke Skuldre.
Nu var hun Galathea, fer Pygmalions Kys
gav hende Liv. Overgangen var saa skuffende; Viet
nden Seekruft blev levende, den ferste sagte Bevegelse
viste sig, Lebens Smiil var et Trylleri.
Teppet fcildt.
O, hvilkeu Aften fuld af Lykke og Glede, den
ombelgcde Naomi som Sydens milde Luftninger
meil over Dnnmnrt bleste den kolde Nordenvind,
Sneen fog om Christians Kammer, hvor Moderen
laae syg, hvor Sorgen boede, Sorgen, som jo Alle
kjende! men kjender Du Armodens, hvor den udterede
Haand vil delge Vunden, og den hungrige Lebe
smiler og kan ei betle?
leg hnr Venner!" tenkte Christian. ..Hos
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
