Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tillägg - 1. Karelvi, Vickleby sn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1-136
ÖLANDS RUNINSKRIFTER.
ånyo granskats af detta verks utgifvare, prof. L. F. A. Wiminer i Köpenhamn, som
benäget lämnat följande redogörelse för sin uppfattning af ristning och tydning:
»Medens jeg i alt væsenligt kunde slutte mig til Söderbergs behandling af strofen i
dróttkvætt, fandt jeg hans fi sog på at tolke den anden indskrift mindre tilfredsstillende,
i det han dels havde læst dens begyndelse på en måde, som jeg både af sproglige og
palæografiske grunde (de ])å hans afbildning antydede stave) anså for urigtig, og dels
havde opgivet ethvert forsøg på at udfylde den manglende slutning. På grund af
nidskriftens vigtighed besluttede jeg derför selv at underkaste Karlevi-stenen, der som et
dansk runemindesmærke naturligvis skulde optages i mit værk, en fornyet undersøgelse.
Efter opfordring af lektor dr. Bråte meddeler jeg her resultaterne af denne undersøgelse,
der blev foretaget under de heldigste forhold deri 18.—20. Juni 1903. Med Söderberg
kalder jeg de to indskrifter A og B.
Angående læsningen af A slutter jeg mig i det hele til Söderberg. Mellem Flik og
starkr finder jeg dog to tydelige punkter som på Rhezelius’ tegning og på afbildningerne
i Bautil og hos Tham, og det undrer mig, at Söderberg ikke har kunnet se dem. Föran
kruntar iinder jeg ligeledes et enkelt punkt som hos Rhezelius og Tham. Derimod er
jeg ganske enig med Söderberg i hans læsning rVt~Tlth> men jeg forklarer denne form
således: På grund af de store vanskeligheder, som stenens naturlige beskaftenhed på dette
sted voldte runeristeren, har han af skodesloshed glemt et h mellem fYf- På lignende
måde har han efter min mening i A, I fra först af glemt, men senere tilföjet f imellem
np i fulk|ju, hvad der ikke lod sig göre med þ mellem lYf.1 Også linjens form synes
mig at tale for, at der oprindelig har været beregnet pläds til et þ, i det denne linje
herved vilde komme i ilugt med de andre linjer. Jeg tror altså, at der skal læses
u[o]ntils O: Wändils (for Söderbergs Yndils).
Med hensyn til B bemærker jeg følgende: I begyndeisen af förste linje er runerne
for störste delen stærkt bcskadigede eller så godt som belt. bortflisede. Af de to første
runer HT er dog kun den allerøver^te del en ubetydelig smule beskadiget. Det samme
er tilfældet med den folgende rune, der tillige på midten har en större, ved afskalning
frenikaldt fordybning, som næsten har ödelagt bistaven. På grænsen af fordybningen
foroven til höjre følger jeg dog endnu sikkert bistaven i et som også Söderberg har
læst her. Fra dette \ er indskriften starkt ødelagt i en længde af 1’ 3"2 lige til det
meget klare V\ i ordet h+TfX- Dog følger jeg endnu i den ødelagte del af linjen sikre
spor af de fleste runer. l|" fra hovcdstavcn i \ ses svage spor af en ret stav og l]." fra
den, i den nederste grænse af et större hul, svage spor af bistaven i et h 5" fra
hoved-staven i \ ses i fiugt med |-runen i linjen til höjre den nederste meget klare del af en
ret stav (2" höj); men også den melleinste stav, sora viser, at runen har været følges
i svage spor. Omtrent 1" fra den sidstnævnte rette stav ligger i ilugt med punktet i
linjen til höjre en mindre (l|" höj), men lige så klar del af en ret stav. 2" fra den
følger den nederste, 1" höje del af en ret stav og omtrent 1" fra denne en tilsvarende
1 »Jeg må på det bestemteste hævde at Söderbergs afbildning ikke tilstrækkelig nöjagtig gengiver den
store skøre (rævne) i stenen på denne sted og at denne skøre gjorde det ganske umuligt for runeristeren ber
at anbringe en rune.» Prof. Wimmer i bref.
2 ’ = dansk fot, 31,5 cm.; " = dansk tum, godt 2,8 cm.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
