Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1848-54
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IS4S—S4- 23
da dette tjener til Stopper for et Hjulværk, vil dette begynde at
gaa og ringe en Klokke ligesom en Uhrvækker. Naar man har
signaleret, sættes dette i Forbindelse med Lederen og Strømmen
undgaar det egentlige Apparat ved den første Complettering af
Cirkelen, hvorimod den gaar omkring Electro-Magneten, tiltrækker
det bevægelige Stykke, hvorved altsaa Klokken ringer. Naar dette
Signal er ferdigt, sættes Hovedlederen ud af Forbindelse med
Electro-Magneten og ledes igjennem Apparatet.
Amerikanerne Morse & Wail have opfundet en Telegraph,
hvis Hovedprincip jeg skal anføre, da den henhører til den anden
af de nævnte Slags Telegrapher, nemlig: Skrivetelegrapher. Ved
denne anbringes ogsaa Lederen i Forbindelse med en Electro-Mag
net, som tiltrækker et Stykke blødt Jern, hver Gang Cirkelen
sluttes. Dette er anbragt paa den ene Ende af en Vægtstang paa
hvis anden Ende der er en Stift, som ved den nævnte Attraction
trykker imod en Cylinder, hvorom er oprullet Papir. Denne
Cylinder sættes igjen i Bevægelse ved et Uhrværk og opruller
Papir eftersom det forbruges. Efter Tiden Cirkelen er completteret
bliver der enten skrevet et Punct, en kortere eller længere Streg.
For at adskille Ord og Bogstaver bruges kortere eller længere
Mellemrum. At man herved kan udtrykke et tilstrækkelig Antal
Bogstaver vil let sees ved at bemærke, at det store romerske
Alphabet kun behøver to Grundtræk, en Halvcirkel og en Streg,
hvor Stregen enten er vertical, horizontal, danner en Vinkel til
Høire eller Venstre. Mr. Morse har ogsaa opfundet en Telegraph,
der skriver de romerske Bogstaver, hvorvidt den er udført vides
ikke, da den skriver mindre hurtigt, end den før nævnte, som skri
ver 60 Tegn i Minuttet. Der er ogsaa Trykketelegrapher af Flere,
som Tydskeren Stohrer, Englænderen Bain etc. En Trykketele
graph af Bain har et Apparat, som bestaar af to Cylindere, hvori
mellem der er en Cirkel, som har Typerne anbragte paa Perephe
rien, og trykkes stadig under en circulair Bevægelse mod en Cylin
der overstrøget med Trykkesværte. Hver Gang Cirkelen sluttes,
sættes Cylinderen i Bevægelse og paa det bestemte Punct bliver
Trykkeskiven, som er anbragt paa en Vægtstang, tiltrukket af en
Electro-Magnet og prosser mod Papirrullen og aftrykker saaledes
-det Bogstav, som er ret imod Cylinderen. Hvilket af de forskjellige
Slags Systemer, der bør foretrækkes, afhænger vel af Brugen,
hvortil de ere bestemte, og den Simpelhed, som de enkelte Con
structioner have opnaaet; dog synes det fra et almindeligt Stand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
